Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Emne-database
Hartvig Consult
Vejinfo
Kontakt
Nordea
TestDinBolig
PL Kollektiv forsikringspakke
PL-Service
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem

 

Vejinfo

Nedenfor kan du læse et par relevante artikler omkring vedligeholdelse af private fællesveje.

 

Den private vejvedligeholder

Mange grundejerforeninger står i dag som vejbestyrer af private fællesveje som følge af, at kommunen har opsagt tidligere vejvedligeholdelseskontrakter.

Hartvig Consult, der er teknisk rådgiver for Parcelhusejernes Landsforening, har, for at bistå den nye vejvedligeholder (den enkelte grundejer eller grundejerforening) med informationer og idéer til hvorledes en grundejerforening får mest ud af sine penge, når den nu skal til at udføre en hidtil ukendt opgave udformet nedenstående beregning.

Der er tale om en cirkapris (et fingerpeg) for restaurering af en private vej, hvor udgangspunktet er en 100 m lang, 6 m bred vej med fortov i begge sider på 2 x 2 m. Fortov består af 2 rk. Fliser med en Chaussésten i midten og asfaltstribe imod kantsten. I beregningen
er der taget højde for omsætning af granitkantsten.
 

  40PA OB
Fortov og kantsten: 53.150 53.150
Opretning: 8.424 8.424
Belægning: 23.976 12.024
I alt * 85.550 73.598

     * ved belægningsskifte pr. 12 år
 

Pr. år (ny belæg hver 12 år) 7.129 6.133
Total udskiftning af fliser : 15.000 15.000

 

Som det ses af beregningen, er der her tale om et meget generelt stykke vejareal, der er dog ikke et vejareal der er ens, og derfor må disse priser ses meget generelt.

En meget ujævn vej skal sandsynligvis have en større opretning end den ovenfor nævnte, desuden er der brønde i vejen af forskellig typer, der skal reguleres og eventuelt udskiftes ved pulverarbejder m.m.
 

Ud af det ovennævnte regnestykke skal man dividere med antallet af grundejere pr. 100 m vej, f.eks. ved en opgørelse af facadelængde (evt. 20 m pr. grundejer i 2 sider) skal den årlige pris divideres med 10
(10 andele pr. 100 m). Derved fås der en andel pr. år på ca. 713,- / 613,- kr. pr. år og indregnes en total udskiftning med nye fliser et tillæg på 60,- pr. år.

Når man er vejbestyrer følger flere ting med. Der stilles krav om korrekt skiltning, trafiksikkerhed, gravetilladelser, reetablering efter opgravning og meget mere. Disse faktorer er mindst ligeså vigtige, som at vælge den rigtige løsning når der skal asfalt på vejen. For menigmand er asfalt altså asfalt – for eksperter er der meget forskel på hvad der er hvad.

© Hartvig Consult tlf. 4632-5952 E-mail hc@hartvigconsult.dk

 

Artikel til medlemsbladet Mit Hus

Opsparet vejkapital – Hvornår skal man renovere

Mange grundejerforeninger lever med årlige påbud fra kommunen omkring deres vej- og fortovsarealer. Det er udgifter der igennem årene løber op i et anseeligt beløb. Et beløb der ofte er spildte kroner da der ikke bruges penge på forbedring, men tværtimod lapning og kunstigt åndedræt.

Hvorfor er det vigtigt at renovere helt og ikke kun delvist

Mange tror, at det kun handler om at bruge midler til gradvist at hæve kantsten og rette lidt i belægningen. Problemet er dog, at der altid er følgearbejder i forbindelse med en lille og stor renovering. Kommunen har i rigtig mange år levet efter det princip at vi rette 10 meter kantsten der og 8 meter længere op af vejen.
Men hvad er resultatet. Årsagen til at de fejl og skader der sker på vejarealet bliver der ikke taget hånd om,
der rettes kun og derved spildes mange penge på et visuelt udseende og ikke en teknisk korrekt løsning. Det kan vel ikke komme som nogen overraskelse for nogen at denne form for vedligeholdelse er en dødssejler.
Beviset kan vi jo se i dag, kommunen er ikke i stand til at opretholde en vejstandard på de private veje som ligger indenfor den budgetrammen man har opkrævet i forbindelse med de vejaftaler der er indgået og nu ophævet.
De kommunale veje har jo præcis samme problem som de private veje, også her har man primært pga. manglende midler måttet lappe sig igennem, det er vel kun et spørgsmål om tid inden det springer ud i lys luge.
Det primære i en god vejvedligeholders politik er at se på hvornår det bedst kan betale sig at ofre penge på en istandsættelse. Det handler nemlig om at få løftet sit vejareal op i et niveau hvor den løbende udgift reduceres kraftigt og derved kan man opspare til den næste større renovering.
Det lyder selvfølgeligt ligetil og jeg er godt klar over, at hos en grundejerforening er der mange meninger og holdninger, men det primære man altid kan blive enige om, er at spare penge og have et indbydende udenomsareal der fremhæver området i forbindelse med salg af huse m.m.
Det vejareal der er i dag indeholder en værdi, kaldet vejkapital, dvs. der er brugt mange penge på at etablere vejen og fortovet i gammel tid, et beløb der hvis det skulle udføres i dag ville være mindst 3 gange dyrere end en renovering. Denne kapital skal bevares og helst vedligeholdes billigst muligt.

I skitsen er der beskrevet hvorledes udgiften til vedligeholdelse kan sammenlignes.

Alternativ 1

I dette tilfælde benytter man et større beløb i dag til at hæve vejarealet til et pænt og teknisk korrekt niveau. Udgiften er stor i dag, men vedligeholdelsen er på et minimum de næste 12-15 år. Inflation og afskrivninger hjælper til i fremtiden, men de første 10 år giver investeringen et underskud (set i forhold til alternativ 2), men efter de første 10 år giver investeringen overskud og vil gøre det de næste mange år i fremtiden. Niveauet på vejen er løftet og man kan med glæde og tilfredshed se et veltrimmet område til en overskuelig pris mange år frem.

Alternativ 2

Ved alternativ 2 vil vi kun lappe huller, rejse kantsten hvis nødvendigt og omlægge fortovet på steder hvor det er rigtigt grimt eller når der udstedes påbud. Dvs. vi vedligeholder vejen på et niveau hvor vi bibeholder det der er i dag og ikke på noget tidspunkt får foretaget forbedringer. I dette tilfælde er det ingen gang sikkert at vi får neutraliseret nedbrydningen af vore vej- og fortovsarealer, dvs. niveauet kan blive ringere end det er i dag eller med lidt større udgifter kun lige kan bibeholdes.
Når der er gået ca. 10-12 år har vi brugt ligeså mange penge på reparationer som det har kostet os at renovere og løfte vores vej- og fortovsarealer til et højt niveau med alternativt 1. Forskellen er dog ret ligetil, da der ikke er sket en forbedring af hele området, det ligner stadig et puslespil hvor flere brikker mangler.
Hos Hartvig Consult beregner vi alle vore arbejder til kunderne efter en Optimal økonomisk betragtning, dvs. vi beregner hvad en renovering vil komme til at koste i alternativ 1 og 2 løsningerne. Hvornår kan det betale sig at investere i sin vejkapital og hvordan vil det se ud de næste 20- 50 år.
Vi har i artiklen beskrevet hvordan den rigtige vedligeholder passer på sin vejkapital, det er store beslutninger der skal tages, men først og fremmest handler dagens Danmark om at tage ansvar og bæredygtige beslutninger, det er det eneste rigtige forløb hvis vi skal videre ud af den cirkel vore veje og fortove i dag lider af.
PL har igennem deres samarbejdspartnere etableret mulighederne for grundejerne til at kunne gøre det den kommunale og statslige vejvedligeholder stræber efter, nemlig at konsolidere deres medlemmer i fremtiden frem for at skubbe problemerne foran sig og vente til det alligevel går den vej hvor store udgifter ligger og venter og kun kan finansieres et sted.

© Hartvig Consult tlf. 4632-5952 E-mail hc@hartvigconsult.dk

Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...