Pressemeddelelse, 20. oktober 2010

Ny privatvejslov og belysning på afveje

Vejbelysningsproblemet er ikke definitivt afklaret i det nye lovforslag, men det gøres nu klart, at en kommune har ret til at betale for vejbelysning på private veje også. Det ville PL gerne have haft var formuleret således at naturligvis er belysning en offentlig opgave.

PL har foreslået, at man een gang for alle gør op med det princip, at private helt eller delvist skal betale for belysning af veje. Hvis man trak en konsekvent streg i sandet og fastslog, at dette er og bliver en offentlig opgave, så ville mange problemer være løst, det være sig administrative problemer som direkte driftsproblemer. Hvorfor i hulens navn skal Hansen eller Petersen stå på 6-11 meter lange stiger og skifte pærer i armaturerne, når andre råder over liftvogne? Og hvorfor skal borgerne gruble over udskiftning af armaturer som følge af nye EU-regler om energibesparende foranstaltninger? Alle private fællesveje kan benyttes offentligt, så lad de almene hensyn, hensyn til trafiksikkerhed og kriminalpræventive formål komme i højsædet og lad dette være en ren offentlig opgave. Der er simpelt hen ikke nogen fornuft i at lade private være ansvarlige for dette.

Samfundsøkonomisk er det helt galimatias at lave et kæmpe administrativt system indenfor kommunen og belysningsselskabet for at kunne lægge en ekstra afgift på de af borgerne, der tilfældigvis bor ud til en privat vej. Resultatet bliver, hvis kommunerne ikke kommer til fornuft, at der i princippet bliver lavet små driftenheder i grundejerforeningerne, der skal varetage driftvedligehold og betaling for en teoretisk beregnet strømandel samt tillige pga. stærkstrømsbekendtgørelsen skal have egen mulighed for at afbryde strømsystemet og regulere tænd-sluk-tider. Det store beregnings- og omlægningssystem, der skal etableres i de enkelte kommuner viser, at der er meget store etablerings- og løbende administrative udgifter som f.eks.en forventet omkostning på flere millioner i Københavns Kommune.

Dette indebærer et samfundsøkonomisk tab, fordi kommunerne i et vist omfang har begrundelsen i en kommunal kassetænkning, når de overvælter en belysningsomkostning til private borgere. Mens de store drifts- og effektivitetsbesparelser, som den kommunale enhed har, hermed går fløjten.
Om dette emne bør man også være opmærksom på, at mange af de lysstandere, der i øjeblikket står på private fællesveje, som følge af skærpede energikrav skal være udfaset, når et nyt EU-direktiv træder i kraft i 2015.

Hertil kommer momsproblematikken, der ganske urimeligt medfører, at de private borgere umiddelbart skal betale omkring 25 % mere for den samme ydelse, idet borgerne ikke er delvist momsfritaget, således som kommunerne er det.
Man bør endvidere også være opmærksom på de ansvarsmæssige problemer, som drift og vedligehold af belysning pålægger borgerne samt den manglende mulighed for frit at vælge el-leverandør.