Mit Hus nr. 2010-04

Leder

Er der langt fra 0 til 1?

Sikke nogle ”0 år” - endog mere end et årti målt fra 2000, men jeg syntes alligevel, at anledningen kan bruges til at markere, at vi er færdige med 0 i de sidste to cifre i årstallet.
Set i bakspejlet føles det som alt for meget krisestemning, selv om der var år med lyspunkter og fremgang i samfundet. Nu er vi definitivt inde i 10´erne. Og lad os håbe, de tilbyder mere stabilitet. Det er vel samlet gået godt nok for os, der har været med i alle de 11 år. Men tænk på de, der undervejs er hoppet ud i det risikable at eje sit eget, eller på de, der ikke har haft mulighederne for at opfylde drømmen om ejerbolig.
Den danske boligejerfamilie har i 00´erne virkelig fået realitetsundervisning i, hvor uforudsigelig og omskiftelig omverdenen er! Forhåbentlig har det så også vist politikerne og de, der er modstandere af/ misundelige på boligejere, at det ikke kun er en dans på roser og en gevinstmaskine, at eje sit eget. Det er en livsstil. Vi køber for at bo med vores familie og ikke for investering.
Vi er i perioden gentagne gange blevet bedt om at forbruge mere for at trække resten af samfundet op. Og nu står der om muligt endnu flere investeringer foran os, til renovering og energitilpasning af vore huse, der jo i alt for lille omfang bliver skiftet ud med nye. Det er simpelthen for dyrt at bygge nyt med alle de skatter og afgifter, og det skal der gøres noget ved, hvis der ikke skal startes en dødsspiral. Ligevægten er så ustabil og frygten for, at der kan komme noget og tilte markedet, er ikke ovre endnu. Så please, lad os nu få noget fred!
Det kan altså ikke nytte noget at snakke om, at begrænse lånerettighederne, at fjerne afdragsfrihed eller F1, tværtimod, så skal vi have en mindre statsstyret boligbelåning. Lad nu markedet kreditvurdere og lad os få lån, der er tilpasset den enkelte boligejer, så vi ikke alle skal klippes efter samme gryde.
Men ved et årsskifte og udgangen af 0`erne m. v. skal man også se på de positive resultater. Boligejerne har overlevet - for nogles vedkommende næsten i skyttegravene under konstant beskydning. Der har været It- boblen med store virkninger, men det var for intet at regne mod påvirkningen fra 11. september 2001. Det var godt at kunne søge sin tryghed i huset, der endog senere blev mere værd. Og føj da nogle år her efter sammenbruddet på finansmarkedet.
Nogen siger, vi var i en boble, men jeg syntes nu også, at der var andre i samfundet, der ville have deres del af gevinsterne. Og nej, det var ikke rentetilpasningslån og afdragsfrihed, der gjorde det. Men dette var restriktioner, der havde bundet boligmarkedet og afskåret mange fra at købe. Det er altså ikke fra dag 1, at en ung familie har råd til at afdrage på deres hus, - det gøres over deres livsindkomst over mange år.
Energi, ja fortærsket, men vi kommer til at skulle arbejde mere for reduktionerne i forbruget. I denne meget kolde vinter, syntes jeg da også, det er dejligt, at vi er så mange, der nu rigtig kan mærke, at det trækker mindre i husene, og vi ikke skal skrue så højt op for radiatorerne som i gamle dage. Jo, vi der har hørt efter, får fordelene nu, når der bruges mindre, men så lad være med at beskatte os for det også.
Godt nytår - og så er der ikke langt til 1.