Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 07. April 2011

Presse, 7. april 2011

Parcelhusejere presses af kassetænkning

Debatindlæg til Altinget.

DEBAT: Parcelhusene er vores fælles bygningsarv, der kræver vedligeholdelse, modernisering og fremtidssikring. Derfor er det urimeligt, at ejerboligfolket samtidig skal bære en relativ alt for stor del af byrderne i samfundet, mener ugens debattør.

Af Allan Malskær, cand. polit.
Formand for Parcelhusejernes Landsforening

Sunde - bæredygtige - miljøvenlige - energireducerede - C02venlige - familieegnede - skattebidragende - socialtbalancerede - fremtidssikrede - selvvedligeholdte etc. parcelhuse.

You name it - we got it! I den danske parcelhusbestand har vi det allerede!

Men vi boligejere vil gerne kunne opfylde flere af de ønsker, der er rejst ikke bare fra politisk side, men også fra os selv både de nuværende forbrugere samt de kommende danske husejere. For husene er vores fælles bygningsarv.

Det er nemlig vi, der ejer husene i dag, der har ansvaret for, at den danske bestand af parcelhuse følger med, ikke bare med i vedligeholdelse, men også med i den modernisering og i den fremtidssikring, der løbende skal ske af boligmassen.

Der skal også være tilpassede huse til de kommende generationer og allerhelst skal der være markant flere huse til rådighed.

For stor en del af byrden

Men for at opnå det, må PL kræve, at der sker noget markant politisk, samt at det forstås politisk, at ejerboligfolket bærer en relativ alt for stor del af byrderne i samfundet. Det er for nemt statsligt eller kommunalt lige at lægge en ekstra byrde på boligejerne. Og uanset om det så er et ekstra krav til husets indretning, en privatisering af en offentlig opgave/udgift eller en afgift/skat, så giver det samlet en større byrde, der skal løftes.

Der blev lige lirket moms på udstykket jord med ind i den seneste skattereform, hvor i øvrigt rentefradraget blev banket ned og der blev indført ejerboligskæve grønne afgifter.

Trods protesterne og et regulerende indgreb er der lige yderligere kreative kommuner, der privatiserer ikke bare den lokale vej og dens belysning, men også kræver af grundejerforeningerne, at de skal lave og drive det offentligt tilgængelige grønne anlæg og legepladsen, som er skrevet ind i lokalplanen, - for de der ejer har jo råd til det og kommunen mangler penge. Og nå ja det kan I sikkert lave på helt frivillig basis ikke?

Sorry, men kassetænkning koster og belaster.

Springet fra eget til lejet skræmmer

Uanset hvordan det vendes og drejes koster det flere kroner at eje sit eget. Øgede omkostninger og skatte ved at eje indebærer det politiske valg, at man afskærer flere danske familier fra at eje deres egen bolig, fordi de ikke tør tage det store spring fra lejet til eget.

Men hvordan er det lige med behovet for flere ejerboliger, når vi nu fortsat bliver flere danske familier? Her må vi konstatere, at der bygges og renoveres alt for lidt til at følge efterspørgslen, derfor har overefterspørgslen og det prispres, der har været fra byggejord i 00`erne, presset priserne op i en boble i stedet for, at man politisk sørgede for rigelig og billig adgang til nye gode grunde og huse, ergo så blev det stadig dyrere at bygge og eje en ejerbolig.

Her er det vi politisk vil gøre opmærksom på, at over halvdelen af befolkningen bor i egen bolig, men alle undersøgelser viser, at over 80-85 % af danskere ville egentlig gerne på et eller andet tidspunkt i deres liv have ønsket sig at have deres egen bolig, typisk et parcelhus.

Så tag da at få kigget på alle de regler og skatter, der er i dag og gør det lettere at bo i egen bolig og giv folk mulighederne. Der er mange steder at tage fat, men PL opfordrer til, at man politisk får det organiseret. Så kan vi lettere opfylde alle de fine ord, der er i overskriften. For viljen er der, men de politiske og afgiftsmæssige håndjern åbnes ikke nok til, at vores vilje og muligheder er der for at løfte, så det batter ordentligt.

Skattelettelser og tilskudsordninger

Vi håber da, at der politisk snart bliver plads til skattelettelser og et par yderligere puljer til energi/modernisering. Eller til nytænkning f.eks. ESCO-finansieringsregler.

Hovsa! Hvorfor er det lige sådan, at man som i Storm P´s historie skærer halen af og fodrer hunden med den.

Hvorfor skal der være så høje skatter på at eje sin egen bolig, at man skal lave tilskud for at få noget sat i gang? Vi vil jo gerne, men kan ikke selv!

Men det bliver nok sådan igen, at når der er for mange arbejdsløse håndværkere, så må man lave tilskuddet som en redningspakke til erhvervslivet og bede ejerboligfolket om igen igen at trække for vognen, nu dog med en lille gulerod (eller var det den hale som vi alligevel ikke logrer med).

Tag da og lav en momspause for de der moderniserer! Gør det let og enkelt. Lad den organiserede håndværkervirksomhed stå for momsrefusionen, så slipper vi samtidig for meget sort arbejde og kontrol.

Det er jo lidt komisk og typisk dansk, at det tilskud, der blev givet i sidste tilskudsrunde, ikke engang var så stort som den moms, vi skulle betale for arbejdet. Ordningen var jo mere end selvfinansierende.

Det er da helt fint, at der skal betales en forbrugsafgift af byggeudgifter, men hvorfor skal det hele betales, når det købes og ikke over de 40-50 år, det forbruges. Man kan også have sin egen holdning til, om det er ok at betale skat af skatten og af lånt kapital. Vi betaler ejendomsskatter mv. hvert år, - også af den del der oprindelig var moms og den del af huset der er lånfinansieret.

Igen er der her forskelsbehandling til de, der alene betaler en husleje.

Udgivet i Presse Arkiv
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...