Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 11. Juli 2011

Mit Hus nr. 2011-02

Leder

Fra den ene vejgrøft til den anden?

Trafikministeren Hans Chr. Schmidt (V) fik med sin hastelov i december om privatveje løst nogle problemer. Herunder stoppede Folketinget, at Lyngby-Taarbæk kommune, kreativt på et tidligt morgenmøde næsten ved et kup ville nedklassificere 24 km. kommunale veje til private veje.
I dette nummer har vi på side 11 en kort omtale af dette kassetænkningscirkus. I mellemtiden har man så sagt, at det var billigere, at kommunen overtog de private veje, og det var så den anden grøft.

Ifølge den meget interessante hjemmeside, dknyt, der kalder sig den kommunale verdens nyhedsbureau, kan vi nu se, at nu vil man sørme lave borgerinddragelse!

Efter sommerferien vil kommunen drøfte med borgene, om man skal gennemføre privatiseringen/”foræringen” af de 24 km, (men altså så med 4 års varsel), eller kommunen skal overtage alle private veje i hele kommune. om 4 år.

Til dknyt siger teknik- og miljøudvalgsformand Paul Knudsen (V): …”Vi gør dette på en måde, så vi skaber en lokal forankring og forhåbentlig forståelse blandt borgerne om vores dilemma - og samtidig skal det også understreges, at vi ingen beslutninger har truffet om hverken at gå den ene eller den anden vej…”
Min formandskommentar er, at PL håber, at Knudsen sammen med borgmesteren ender som konen i muddergrøften.

Fradrag for privatvej?

Men der er så i dknyt en debatmulighed til artiklerne, og derfra har jeg dels plukket et indlæg og min kommentar til denne ide.

”God diskussion. vi har diskuteret det samme i Guldborgsund. Og kan ikke finde en retfærdig løsning.
De private veje er typisk opstået, hvor udstykningerne har været private. Offentlige udstykninger har givet offentlige veje. Det er ikke retfærdigt. Jeg vil foreslå, at vejens status gøres til et parameter i værdisætningen af ejendomsværdien. F.eks. kan privat vej give et fradrag i ejendomsværdi på 5 pct. På den måde får ejerne af disse huse en slags rabat på ejendomsskatten, som de så kan bruge til at rydde sne og holde asfalt for. Og omvendt kan kommunen tænke sig om to gange, inden man laver privatveje, da det vil sænke indtægterne fra ejendomsskatten. Det vil være meget retfærdigt".

Byrådsmedlem i Guldborgsund, Anne Svendsen

Parcelhusejernes Landsforening er helt enig med Anne Svendsen.

Det er da naturligt, at man giver et fradrag i grundværdien, når man har en ekstra omkostning. Dette ”naturlige” er bare ikke gået op for vurderingsmyndighederne, så derfor er et synligt fradrag lige som fradrag for byggemodningsomkostningerne, støj, forurening m.v. et godt forslag.
Men det har PL naturligvis arbejdet på at få i mange år, når man nu bevarer denne skøre privatvejs ide i Danmark. Men vi ser frem til, at man politisk gør noget ved det.
Så tak Anne Svendsen, vi håber din ide slår igennem landspolitisk.
Og nå ja! Også på en måde TAK (altså senere, når det er gennemført) til de politikere, der har fået sat fokus på omkostningerne ved private fællesveje og belysning.

Det har de gjort ved et misbrug, når de i deres bevidstløse, rene kommunale kassetænkning til deres borgere overvælter omkostningerne (plus yderligere omkostninger fordi det er dyrere at lave arbejder i privat regi end i kommunalt).

På grund af de højere omkostninger ved at bo på oplyste, private veje, hvor kommunen f. eks. også har besluttet, at der skal være tilhørende grønne arealer og stier, er huspriserne lavere, idet der typisk tages udgangspunkt i udgifterne ved at bo i et hus, når ejendomsmæglerne skal fastsætte en pris. Så man kan sige, at der betales flere gange. Følg i øvrigt vore indlæg i MIT HUS på parcelhus.dk.

Allan Malskær, landsformand

PS. grin videre i cirkus
Økonomiudvalget har overtrumfet teknik- og miljøudvalget og derfor har kommunalbestyrelsen nu besluttet at droppe dialogen og om 4 år privatisere 24 kilometer kommunale veje! Men nu er man ikke enige mere, idet 3 konservative stemte imod og 2 fra SF var fraværende.
Så nu kan man starte med at kaste mudderkager fra den ene grøft til den anden.
 

 

Udgivet i MH Leder tagget med leder fællesveje
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...