Landsmøde
Dagsorden for landsmøde:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. De 2 af bestyrelsen godkendte, reviderede regnskaber fremlægges
4. Indkomne forslag
5. Kontingent og budget
a) Kontingentfastsættelse for 2012 og 2013
b) Budgetforslag for 2012, samt kontingentforslag til 2014 og 2015
6.Valg
a) Valg af formand (for 2 år)
b) Valg af bestyrelsesmedlemmer (for 4 år), jf. § 7
7. Valg af 2 revisorer samt valg af 2 revisorsuppleanter (for 2 år)
8. Eventuelt.
Landsformand Allan Malskær bød velkommen til repræsentanter for grundejerforeninger og enkeltmedlemmer.
Bestyrelsen indstillede A.F. Wehner som dirigent. A.F. Wehner blev valgt enstemmigt.
Dirigenten bemærkede, at fristdagen for afholdelsen af landsmødet var overskredet med nogle få dage, men konstaterede, at der ikke var nogen protester imod dette.
Dirigenten konstaterede herefter at formalia var overholdt, og erklærede landsmødet for lovligt.
Man overgik herefter til dagsorden.
Landsformand Allan Malskær (AM) takkede for ordet og foreslog en kort præsentationsrunde.
AM gjorde opmærksom på, at bestyrelsens beretning igen i år udover den mundtlige del bestod af en skriftlig del, primært med faktuelle informationer omkring udviklingen i medlemstal og en kort information om et par enkelte faktuelle emner, herunder forskellige af de steder, hvor PL er repræsenteret.
AM konstaterede, at det at være en grundejerforening en del af den største bevægelse i Danmark – foreningsarbejdet. Problemet er, at det ikke er anerkendt. Vi arbejder for, at det skal forstås bedre, at det er et vigtigt og uundværligt job i dagens Danmark. Og humoristisk kan man jo på en måde sige, at vi i vores arbejde ude i foreningerne hjælper kommunerne, - et forhold som PL pt. kraftigt ”hjælper med” til at synliggøre, ved at understrege kommunernes handlinger!
Men det er vigtigt, at medlemmerne er klar over, at det, som bestyrelserne arbejder med rundt om i grundejerforeninger og vejlaug er frivilligt, ulønnet arbejde, som er udført i fritiden. Derfor er det også vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem er klar over, at når man selv løfter sit ansvar, kan man også stille krav eller rettere vilkår op for sine medlemmer. Det skal ikke være de sædvanlige krakilere og ”sure opstød”, der gør det trist at være til møder, herunder generalforsamlinger, men møderne skal være positive drøftelser og informationer, der trækker medlemmer sammen til et godt møde. En grundejerforening er en levende organisme, hvor der skal ske noget positivt. Herefter gav han et kort ”lynkursus” i afvikling af generalforsamlinger i al almindelighed og illustrerede med eksempler på, hvorledes en dirigent kan ”styre slagets gang”.
Det, som PL har forsøgt med sin organisation, er at synliggøre et produkt, som folk værdiansætter til en meget større værdi end deres kontingentbetaling – netop fordi foreningsarbejdet normalt ikke er anerkendt. PL’s arbejde kan groft inddeles i fire søjler. Den ene søjle er rådgivning og støtte til foreninger og medlemmer. Den anden søjle er informationsspredning via vores medlemsblad, MIT HUS. Den tredje søjle er grundejerforenings- og medlemsservice. Den fjerde søjle er politisk påvirkning til fordel for de, der er ejere af parcelhuse.
Der er foreninger, der forsøger at komme ind som discountmedlemmer enten ved at spørge til rabatter eller ved at sige, at det kan være lige meget med bladet. Sådanne ansøgninger afslås altid. Der gives ikke nogen form for rabat til nye foreninger. Vores produkt er så stærkt, at det kan stå selv, og ellers må folk jo lade være med at være med! Eneste undtagelse omkring rabat er et par gamle reminiscenser fra omstruktureringen af PL herunder, da forsikringspakken startede, hvor man – for at få den nugældende forsikringsordning i gennem – var nødt til at acceptere, at nogle ganske få foreninger ikke har fuld forsikringspakke.
Generelt er der ingen afskrivninger og tab på vores foreningskontingenter og meget få uerholdelige enkeltmedlemskontingenter, fordi PL på baggrund af tidligere beslutninger, kører benhårdt på med opkrævning, og hvis ikke der betales til tiden, så køres der videre med morarenter og evt. inkasso jf. rentelovens bestemmelser. Og det synspunkt skal folk også forstå ude i de lokale grundejerforeninger. Det er ofte en ”krig”, at få en grundejerforeningsformand eller bestyrelse til at forstå, at man ikke kan eftergive kontingenter! Man har ikke i en servitutbestemt grundejerforening/vejlaug ret til at eftergive eller undlade at forfølge et manglende kontingent! Og det er fuldstændig upædagogisk år efter år, at have de samme restanter, hvilket da også kan få enhver frivilligt arbejdende kasserer til at løbe skrigende væk og afskrække andre til frivilligt vil stille op til posten. Men PL –service samler gerne op her, men så skal man i foreningerne pludselig have sat pris på det som en kasserer før lavede frivilligt!
Det er acceptabelt for en bestyrelse at komme på en generalforsamling og sige, at den har kørt inkasso på en restance, men ikke har fået nogen dækning, fordi boet gik konkurs, og ja, der var nogle omkostninger ved dette, men det er ikke i orden og stå at sige (eller fortie), at fordi man har restanter, som konsekvent ikke vil betale, så har man valgt at eftergive kontingentet. Kører man inkasso og uden at få dækning, så skal omkostningen synliggøres. Og så skal kravene forfølges. Typisk så betales der, når huset skal sælges, idet det er ejendomsmægleren, der så klarer det over refusionsopgørelsen. Og så kan man grine over det medlem, der har lavet bøvl i mange år, men de kommer til at betale, og det skal de fatte! Det er også opdragelse af de øvrige medlemmer, at man skal sørge for at betale og vel at mærke betale til tiden. Så man kan lige så godt lære det, og har man problemer med at få det til at køre, så kan PL også hjælpe med dette. Det er normalt en møgopgave at skulle være den flinke og forstående kasserer eller formand. Sig klart til utilfredse medlemmer, at ”Klag til kommunen over, at du skal betale for vejvedligeholdelsen”. Det er den/dem der har besluttet det, - ikke grundejerforeningen!
AM oplyste, at han er formand for ejerboligområdet i Fonden Realdania. Da det er gratis at være medlem, kunne han kun opfordre alle til at melde sig ind. Fonden råder over en formue på 14-15 mia. kr., der benyttes til udvikling af det bebyggede miljø. Man forsøger at kombinere dette med det at revitalisere lokalsamfundet og støtte det frivillige, så der har været penge til mange formål lige fra sandkasser på Læsø til lukning af det grimme hul i bebyggelsen rundt om Marmorkirken. Det sjove er, at det er boligejernes penge, der ligger i fonden, idet det er parcelhusejere, der i sin tid har betalt langt størstedelen af pengene ind.
AM understregede, at han i Mit Hus gennem mange ledere har været inde på det rent boligpolitiske. Der er mange mærkelige forhold omkring ejerboliger. F. eks. er det er svært at forstå, at når man har vores boligform, så skal man betale 1 % af ejendomsværdien for hele ejendommen og ikke af den del man rent faktisk ejer af boligen, og for en ung familie er dette typisk de 10 -20 % procent, der udgør udbetalingen. Denne 1 % svarer altså rent faktisk til 10 % af udbetalingen. Og når der så er salg og evt. fortjeneste, så skal vi igen beskattes, men i hele processen og misundelsen tages der ikke hensyn til den økonomiske risiko, som vi husejere har påtaget os.
PL må konstatere, at samtlige partier freder boligskatten, men vi må også notere os, at så forhøjer man blot diverse afgifter. Så der er mange skjulte sandheder i det politiske spil.
Alt i alt er PL tilfreds med skattestoppet, men må konstatere, at der er huller i skattestoppet. Kommunerne får således en øget indtægt fra grundskatter. Da man lavede ordningen ”glemte man” at stoppe skatterne til kommunerne af grundværdierne. Og den prop man sagde, man satte i, ja, der glemte man, at inflationen ikke er 7 %. Desværre havde man politisk lovet kommunerne flere penge, så for at kompensere ændrede man grundens andel af hele ejendomsværdien fra at være 20 % til 35 %, så på den del stiger skatten altså. Kommunerne får i 2011 i snit 50 % mere på grundskatterne end da skattestoppet blev indført! Men boligejerne får ingen yderligere fradrag.
Vi må også notere os, at har vi haft bolig en række år, så betaler vi 0,8 % i ejendomsskat, men sælger vi, så skal den nye ejer betale 1 %. Det er stensikkert et af de områder man i ved et politisk magtskifte vil ændre og ”harmonisere”.
Vi må også konstatere, at straks vi begynder at røre ved nogle af de ekstremt uretfærdige forhold på skatteområdet, så er der kraftige reaktioner samtidig med, at der er rigtig mange, der har kreative ideer til nye belastninger. Mærkeligt, at der ikke er nogen, der kan se det balancemæssigt fornuftige i PL´s synspunkt, at man skal beskatte ”boligforbruget”, der rummes i det at have en lejlighed til rådighed, samt at andelslejligheder da også skal betale ejendomsværdiskat på 1 %, som ejerlejligheder og parcelhuse skal.
Det er en skævdeling, at vi skal betale så meget for at bo i eget hus. Rent statistisk må vi også notere os, at 89 % ønsker at bo i eget, mens kun 58 % rent faktisk får råd til det i deres liv. Så der er mange skuffede, men vi mener, at ønsker skal blive opfyldt, så vi kunne blive flere ejerboligejere i Danmark.
Man beskatter os, fordi vi ”bor”. Jamen, hvis der skal være rimelighed i det, så skift systemet, så alle betaler for en sådan ydelse eller rettere det produkt, at ”bo”. Det er formentlig utopi pt. I Danmark, men i Sverige, blev befolkningen så harm over politikernes planer om at brandbeskatte boligejerne, at man arrangerede en kæmpe demonstration foran Rigsdagen. Da politikerne så demonstranterne og deltagerne fra alle aldre og samfundslag, blev de så chokerede, at de opgav planerne. Så i Sverige betaler man nu kun 3.500 kr.pr bolig i ejendomsværdiskat, uanset hvad man bor i. I Norge betaler man nu 0 kr., og i mange andre lande findes det slet ikke.
Vi boligejere har ansvaret for vores del af boligmassen. Vi må se i øjnene, at vi har brug for fradrag for at fremme vedligeholdet. Politikerne har nu taget et svensk system til sig, så nu kan man få 15.000 pr. person pr. år, der kan trækkes fra. Skjult bagpå denne ordning står der ”PL”, men vi går ikke ud og siger det højt. Men døren er nu åben og står det til PL, skal den ikke lukkes igen. Der skal være respekt for det, som vi bor i.
PL’s kollektive forsikringspakke er fortsat en succes og for at værne om forsikringspakken og medlemsforeningerne, tager vi i forhold til nye foreninger forbehold for alle truende og kendte problemer, der måtte være. Har man således sager eller viden om kommende sager, forud for indmeldelsen, så må man selv klare den. Det skal ikke være noget, der skal dækkes af alle de øvrige medlemsforeninger i forsikringsordningen. Bemærk i øvrigt, at forsikringspakken ikke dækker sort arbejde, så er der tale om f.eks. arbejde med snerydning, græsklipning og lignende, så skal der ligge en skriftlig aftale mellem grundejerforeningen og pågældende udførende firma/person.
PL spreder sig over mange områder – herunder ankenævn – og det prøver vi hele tiden at bruge til at forbedre brancherne. Det er vigtigt at notere os, at når vi deltager i sådanne aktiviteter, så skal vi psykologisk sprede os ud, idet vi repræsenterer 1.3 mio. parcelhusejere.
PL kører meget hårdt politisk og organisatorisk på området omkring veje og privatvejslove. Vi har været langt inde i arbejdet med den ny privatvejslov. Herunder har vi fået gennemtrumfet en regel om, at hvis mere end 50 % af den motoriserede trafik på en privat fællesvej ikke kommer fra vejens beboere, og kommunen ikke vil acceptere den spærres af, så er en kommune forpligtet til at overtage vejen som offentlig vej.
Sekretariatschef Jørn Bitsch orienterede i forhold til private fællesveje om en række problematikker, som PL havde rejst overfor Transportministeriet, der så i sin tur havde ladet Vejdirektoratet forestå besvarelsen. Han gjorde opmærksom på, at når PL gik ind i arbejdet omkring private fællesveje, så var det stadig ud fra et synspunkt om, at ”private fællesveje” er noget, som Fanden har skabt, og at PL’s engagement skulle ses som ”damage control” og ikke som tilslutning eller accept. Det, som bliver det store arbejdsområde fremover i forhold til lovgivningen, bliver at få gjort noget ved, at ingen instanser vil forholde sig til ”kommunalt skøn”. Lige så snart et forhold synes omfattet af et ”kommunalt skøn”, så skubber alle instanser sagerne fra sig med henvisning netop til dette. Så opgaven må blive at få etableret en form for instans, der kan vurdere kommunale skøn.
AM orienterede om problemer med rotter. Rotter kommer primært fra offentlige kloakker. Ved en indsats med etablering af rottespærrere vil man efter PL’s vurdering kunne løse problemet. Politikerne er ikke indstillet på en sådan løsning, men hvorfor skal borgerne leve med sundhedsrisikoen? PL’s anbefaler derfor, at man laver det som en engangsomkostning én gang for alle. Og så bør borgerne også overveje at etablere rottespærrere på egne kloakledninger.
PL er også repræsenteret i Spildevandsudvalget, hvor man er ved at være klar med en rapport, der fylder ca. 5 cm i højden. PL har indledende deltaget i arbejdet ud fra en interessebetragtning, men udviklingen har mere været i retning af ”damage control”. Dette skal ses i relation til kommende forslag om, at alle ejendomme skal have beregnet, hvor meget vand, der falder på hus og befæstede arealer, og som afledes til kloak, og at husejerne så skal betale for dette. Dette inkluderer de vejarealer, som man har som private fællesveje. I finanslovsforliget har regeringen lovet Dansk Folkeparti, at man for store virksomheder laver en nedsættelse af denne betaling, men gæt så hvem der kommer til at stå med regningen? Og på sommerhusfronten arbejder man med at indføre et gebyr, idet sommerhuse jo pt. ikke betaler ret meget til driften. Når man ser på et embedsmandsudvalg kombineret med PL, Kommunernes Landsforening, DANVA, Forbrugerrådet og miljøorganisationerne, ja, så er det skræmmende, at de næsten alle, undtagen PL og ejendomsforeningen, har et ønske om, at der skal betales for det regnvand, der falder på vores ejendom. Det tragiske er, at man ved et tilfælde har taget et lille dokument fra den samlede finanslov, har lagt det over i udvalget, og så har det udviklet og udvidet sig. Men udvalgsarbejdet er sendt til hjørnespark, også fordi vi gerne vil vide, hvad en sådan ordning koster i administration. Det kan i øvrigt oplyses, at statsveje i dag bidrager med 31 mio. kr. om året til afvanding.
Rundt om i kommunerne giver kommunernes påkrav om kloakseparering store problemer for borgere og grundejerforeninger. PL kræver, at der i så fald skal være en decideret samfundsfordel, og at denne skal stå i rimeligt forhold til de omkostninger, som borgerne pålægges. Der skal også være en udligningsmulighed indenfor forsyningslovgivningen, således at de, der har omkostningerne, kompenseres af de, der har fordelene. F.eks. således at de, der skal separere kloaker delvist skal kompenseres af de der nedstrøms, fordi disse ikke får oversvømmelser. Vi mener også at ved forsyningsstop, skal der betales en gene-erstatning uanset om det er telefonen, vand, gas eller kloak.
Men der er mange områder, hvor PL er nødt til at være stærkere, for det er alt for nemt for myndigheder og kommuner at pålægge parcelhusejere ekstra gebyrer, omkostninger mv.
Et andet område, hvor PL er repræsenteret, er i et udvalg, der kigger på forholdet om antennetvang. Formålet med udvalget er at finde en løsning, således at borgerne kan blive fritaget for tvungen deltagelse i antenneforeninger. Så på sigt kommer der et lovforslag om, at man skal kunne udmelde sig mod at betale evt. gæld og driftsdel, og det bliver ikke sjovt for antenneforeningerne.
PL er blevet involveret i et spændende projekt, der har et spare potentiale i størrelsesordnen 15 mia. kr. om året. Projektet hedder Diadem og bliver fondet af Realdania. Iden går på at udvikle og implementere digital byggestyring. Dvs. opsamling af tegninger, byggemetoder mv. og alle data samles så i et register. PL udgangspunkt er, at hvis der er besparelser for 15 mia., hvorfor laver man det så ikke bare?
AM bemærkede i øvrigt, at PL er eneste organisation, der har en stærk database over grundejerforeninger i Danmark, hvorfor PL har en opgave at sikre en samlet database. Men det kræver, at vi sætter store ressourcer ind her, hvilket dog samtidig styrker vores hvervegrundlag.
Palle Knudsen, Vejlby-Risskov, orienterede om nogle store problemer, som man havde lokalt omkring kloakseparering. Dette har man forsøgt at klare via faskiner. Nogle er godkendt, men sagen kører fortsat og beløbsmæssigt drejer det sig om beløb på 40-100.000 pr. ejendom. Hans vurdering var, at man ikke samfundsøkonomisk kan argumenteres for et afkast, der retfærdiggør disse omkostninger.
AM konstaterede, at mange kommuner bruger magtfordrejning, såvel i forhold til veje, belysning, kloakseparation. Kommunernes opgave er at varetage borgernes interesser, men det gør de langt fra. I stedet for at være en ”medspiller” oplever mange borgere typisk kommunerne som en ”modspiller”. Det skal nok være et af de ”temaer”, hvor PL skal holde fast i og synliggøre det forfærdelige i kassetænkning og kommunal magtfordrejning.
Der var ikke yderligere spørgsmål eller kommentarer til beretningen, der med akklamation blev vedtaget.
AM konstaterede, at der forelå to godkendte regnskaber (for 2009 og 2010), der er underskrevet af bestyrelse og revisorer. Der er kun sædvanlige bemærkninger fra revisor.
Samlet kan der konstateres en positiv udvikling med overskud. Og det er noteret, at bestyrelsen er tilfreds med såvel sikkerhed som egenkapital.
PL noterer sig, at selv om nogle mellemstore foreninger i København har meldt sig ud, så har PL en rimelig pæn vækst.
Jannick Jensen, Rytterdamsparken G/F, spurgte til, om man var bekendt med, hvorfor disse foreninger udmeldte sig.
AM orienterede kort om den lavbudget ordning og et ideen om lokalt samarbejde, som Fællesforeningen af grundejerforeninger i København over en årrække har forsøgt, at kapre vores medlemsforeninger med. Fællesforeningen forsøger at slå sig op på at have en særlig indsats og interesseområde for København og i øvrigt at være lige så gode som PL generelt. Vi må dog konstatere, at det er de ikke. Vi opfatter ikke, at der sker noget nyt i København og at man er tilstrækkelig stærke til at løse problemerne, men det vil foreningerne nok finde ud af hen ad vejen. PL har altid opfordret til, at man var med både i den landsdækkende PL og i lokale foreninger, men må med beklagelse se, at den opfattelse deles ikke i København.
AM konstaterede slutteligt, at PL med kraftigt øget aktivitetsniveau har realiseret en rimelig stor omsætning og fremgang, hvilket er opportunt set i forhold til PL’s nuværende og kommende aktiviteter.
Der var ingen yderligere spørgsmål til punktet.
Ingen indkomne
Der var i mødemappen indlagt et ark over budgetter frem til og med 2015, for at fortælle om udviklingen, selv om dette er mere end, der egentlig skulle fremlægges.
Budgetforudsætningerne er forsigtigt ansat. Generelt regnes med en fortsat justering af grundkontingent på 3 % svarende til den gennemsnitlige inflation. PL får således ikke nogen egentlig kontingentstigning, men vil i kraft af den organiske vækst få et større økonomisk råderum. Der vil være en række yderligere fordele ved nyindmeldelser.
Bestyrelsen foreslog derfor en fortsat løbende 3 %´s regulering af det nederste kontingenttrin for foreninger.
Bestyrelsen foreslog, at kontingent for enkeltmedlemmer skulle være uændret, idet dette er blevet reguleret jf. beslutning på landsmødet i 2009.
Kontingenter og budget vedtaget.
Kontingentsatsen for de første 250 medlemmer i en forening justeres således for 2012 til 113 kr. og for 2013 til 117 kr. Der blev fastlagt et foreløbigt kontingent for 2014 på 120 kr. og 124 kr. i 2015.
Kontingentet for enkeltmedlemmer er uændret 250 kr. for henholdsvis 2012 og 2013.
AM oplyste, at valg af formand sker hvert andet år, hvorimod valg af bestyrelsesmedlemmer sker hvert 4. år. Landsformanden er således på valg på hvert landsmøde.
Bestyrelsen indstillede AM til genvalg, og AM var villig til at modtage valg.
Der var ingen yderligere kandidater, og AM blev enstemmigt genvalgt.
AM takkede for valget.
På valg var: Palle J. Knudsen, Anne von Huth, Birgit M. Lemvigh, John Svensson og Charlis Vogelbein.
Der var ikke yderligere kandidater, og alle modtog gerne valg.
Genvalg til alle.
Interne revisorer på valg var: Egon Jensen og Poul Bunk-Jensen.
Der var ikke yderligere kandidater. Genvalg til begge.
Revisorsuppleanter på valg var: Bjarne Kallesøe og Bruno Juel Petersen.
Der var ikke yderligere kandidater. Genvalg til begge.
AM opfordrede til, at foreninger og medlemmer fortsætter med at sende gode ideer til PL.
Sekretariatschef Jørn Bitsch gjorde opmærksom på, at der på hjemmesiden er en særlig emnedatabase, der rummer en lang række særinformationer mv. For at bruge databasen er det dog nødvendigt at være logget ind på hjemmesiden, idet disse informationer ikke er eller skal være almindeligt, offentligt tilgængelige.
Jannick Jensen, Rytterdamsparken G/F. Vi er pållagt i lokalplan, at vi skal være medlem af en grundejer- og antenneforening. Udgifterne til antenneforeningen udgør alene 62 % af grundejerforeningens budget og den store budgetpost blokerer for arbejde i selve grundejerforeningen.
AM oplyste, at det er klokkeklart politisk, at folk fremover skal kunne komme ud af antenneforeninger, så han rådede til, at man snarest fik solgt til Yousee eller andre interesserede aktører på markedet.
Kristian Abrahamsen, enkeltmedlem. Vi må konstatere, at der er mange nye huse, der er kommet i store problemer. Der er et generelt problem med mursten i skalmure. Det ansvarlige teglværk melder pas og henviser til, at problemet kan afklares med at behandle med et produkt fra firmaet Sylan. Dette firma tilkendegiver dog, at de ikke vil tage ansvaret, og at deres produkt ikke kan gøre dårlige mursten til gode mursten. Situationen risikerer at komme i samme størrelsesorden som eternitsagen i sin tid, men uden at husejerne kan forvente nogen form for godtgørelse eller afhjælpning.
Der var ikke yderligere indlæg, hvorfor dirigenten takkede for god ro og orden og erklærede landsmødet for afsluttet.
AM takkede dirigenten og deltagerne for indsats og deltagelse.