Mit Hus nr. 2011-03

Leder

Energimærkelån

Parcelhusejernes Landsforening (PL) foreslår, at alle, der gennemfører forbedringer, som et energimærke ellers har erklæret rentable i gennemgangen af energitilstanden af deres hus, skal kunne få et automatisk statslån i f. eks. 10 år. Derved sikres ejerne og samfundet, at de rentable projekter kan gennemføres uden, at man skal låne i et realkreditinstitut eller i en bank.
Da sådanne statslån giver fordele for og er i samfundets interesse, bør de gives uden renter, administrationsomkostninger og tinglysningsafgifter.
Faktum er, at det i dag er stort set umuligt eller i hvert fald meget dyrt at optage marginale lån i en købssituation til sådanne formål, hvilket afholder mange fra at foretage sådanne nødvendige energirenoveringer. Desuden er det svært og dyrt at optage et "energilån" i realkredit eller bank.
Det er denne blokering, som Parcelhusejernes Landsforening foreslår, at man gennembryder.
I en salgssituation skal sådanne lån selvfølgelig indfries, men på det tidspunkt er huset jo mere værd, når energitilstanden er bedre.
Dette vil være en win-win situation for ejere og samfund.

Keep it simple, stupid

Lånene skal gives efter ”KISS” princippet, så det er lige til at gå til for såvel borger som håndværker.
PL ser en række kombinationsmuligheder og fordele/”håndtag” politikerne kan anvende/skrue på:
• Afdragstiden f. eks. 8-10 år skal være længere end den anslåede tilbagebetalingstid i energimærkerapport (eller lignende)
• Det, at lånet kobles til et energimærke, betyder, at nykøbere kan få lavet investeringerne, inden de flytter ind eller i den forbindelse, hvor de har det lettest og mest motiveret rent familiemæssigt til at gennemføre dette
• Ordningen kan senere udvides til at gælde alle, der har fået lavet en ny energimærkning
• Lånet kan holdes fri af husbelåningen og dermed af tinglysning, ved at det er personlån, der afdrages til staten evt. som et tillæg, når der betales skat.
• Lånet påvirker ikke låntagerens kreditværdighed negativt f.eks. overfor en bank, idet energibesparelsen alt andet lige vil være markant større end afdraget.
• Staten får 25 % moms samt skat af lønninger og overskud i håndværksvirksomhederne og hos leverandører. PL vurderer, at 45-50 % vil være finansieret allerede i 1. led og der vil samtidig være en lav likviditetsbelastning.
• Der spares udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, idet der forventes et betragteligt merarbejde i håndværksfagene.
• En meget stor del af arbejdet vil medføre øget indlandsproduktion
• Der laves en pæn indsats for CO2 målsætningen
• Energimærkningen vil få et boost.
• Det kan besluttes, hvor lang tid man vil gå tilbage med spareanbefalinger fra gamle rapporter.
• Ved energiprisstigninger er der mindre forbrugerfølsomhed.
• Det vil være et tiltrængt skub frem i omsætning af parcelhuse m.v.
• Det vil være en motiveringsfaktor for at få et lavt rangeret energimærke op af karakterskalaen.
• Ved videresalg før eller efter perioden, vil huset have en merværdi, hvilket låntagerne vil skulle gøres meget opmærksomme på.
• Pga. det forbedrede energiforbrug m.v. vil låntageren alt andet lige kunne betale indfrielsen af energimærkelånet med det merprovenu, som et salg indbringer.

Alt i alt svarer det groft sagt til det, der kaldes et ESCO system, hvor der er ekstern finasiering af energitiltag, hvilket flere kommuner gennemfører. Som eksempel kan nævnes Helsingør med 100 millioner.

PL anbefaler, at det er staten, der skal stå for systemet, idet en tilsvarende ordning vil være meget svær for en finansiel investor at håndtere overfor ”små” kunder som parcelhusejere og ejerlejlighedsejere.
Ønsker staten ikke at stå med den økonomiske del af ansvaret, kan man vælge at etablere en struktur, der svarer til det, PL foreslår, men lade f.eks. Nationalbanken eller pensionssektoren stå med kapitalen og et begrænset, men statsgaranteret afkast.