Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Pressemeddelelser
Presse Arkiv
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 20. December 2011

Mit Hus nr. 2011-04

Leder

Elsker mit hus

Hvor er det pragtfuldt, at have sit eget hus. Det er en nydelse at være i sin egen have, sådan en decembersøndag (11.) med sol og flotte plusgrader og endog fuglefløjt i haven. Erindringerne om sidste år, hvor der fra midten af november lå sne og var frost, får en til at filosofere over, hvor afhængige vi boligejere i lille Danmark egentlig er, af de vilkår, som de forskellige år, årstider og deres udfordringer egentlig er.
I både haven og huset skal der vinter- og juleforberedes. Derfor er vi og naboerne i gang med at rydde op og stille udstyr væk, så haven og huset - og dermed vi selv, er forberedte på naturens gang. Selvom naturen kan være svær at forudse præcist, har vi da trods alt en fornemmelse af, hvad der kan ske. Men jeg og ”mit hus” kan naturligvis ikke fuldt ud indrette os og dermed forebygge alle skaderne ved en orkan, monsterregn eller en fimbulvinter, men så er det godt, at vi der ejer vore huse, står sammen via forsikringer og foreninger.
Som boligejer skal man huske at nyde sit hus og have og lade op psykisk på sådanne soldage i december. Man kan hurtigt få brug for ressourcerne for, hvad mon der er i posen for 2012, der snart afløser et mærkeligt 2011. Der startede vi med ekstrem lang tid med sne og frost, der blev afløst af et langt forår, som nogen siger faktisk varede til efteråret. Ja først i slutningen af efteråret kom sommersolen med få af de manglende sommerdage, og dermed en knastør november, men dens vand havde vi jo fået om sommeren, sagt lidt humoristisk. Grilludstyret er da heller ikke blevet slidt op i år, og der er mange grillkul tilbage til julegåsen.
Udover manglen på sommerdage ramte flere storme og kæmperegnskyl landet med store udfordringer for ”mit hus” og os. Her i hovedstadsområdet var der et monsterskybrud, hvis lige ikke har været registreret før, så vores egen kælder og stue mv. har været oversvømmet. Men sikke meget omsætning, vi sammen med vore 2 forsikringsselskaberne, så har fået skabt! - Det er ikke vi boligejeres skyld, at der ikke er omsætning nok i samfundet og tænk sig, vi ville da gerne lave mere, hvis der var ordentlige muligheder for det. Naturligvis har reparationerne af skaderne fra oversvømmelserne fået os til at se, at der var noget, der samtidig kunne renoveres i vores hus. Egentlig er det dejligt med nye gulve og vægge (bagefter) og heldigvis udløste det også en del isoleringsarbejder, og det er jo ikke så galt endda, når så mange håndværkere igen fik gyldne tider. Jo jo, man bliver klogere, men sjældent rigere af disse erfaringer.
Så et ønske om et godt nyt år for boligejere og et bag(h)jul til de gamle år.

Allan Malskær

PS. Er der nogle af de mest tålmodige læsere, der spekulerer over, hvorfor formandens leder denne gang er så positiv og filosofisk? Gåden løses længere nede.
Jamen svaret er, at det fordi jeg har lyst til for en gangs skyld at understrege, at det er dejligt med sit eget. Samt at udtrykke, at sådan føler jeg det faktisk, når man taler positivt og understreger glæden ved at eje sit eget, det at kunne sige ”mit hus”.
Men jeg er normalt nødt til at bruge lederpladsen til at fortælle om nogle af de negative konsekvenser, som vi boligejere udsættes for. PL skal forsvare vore rettigheder som boligejere og skal derfor bruge grovfilen i nogle ledere for at få den forståelse hos politikere og i samfundet for, hvor utrygge, udsatte og skattebelastede ejerboligfolket egentlig er. Samtidig skal vi sørge for fokus på, hvor vigtigt det er for danskere at få opfyldt de basale ønsker om at have sit eget, sin egen bolig. Det ønske, som omkring 85 % af befolkningen har, får eller har haft!
Erstat derfor i lederen alt med naturens gang og dens udfordringer i 2012 med, hvad politikerne, skatterne og samfundsøkonomien byder os i de kommende år. Og er vi forberedt godt nok på den slags mulige ”orkaner”, og er vi er trygge nok til at investere yderligere i vore og de kommende generationers boliger, så er vi også gerne igen med til en kickstart af Danmark, men det kræver, at vi er trygge ved fremtiden og den politiske vejrudsigt.

PPS. Det er da også det, forsidebilledet viser. Nemlig den drøm om et hus, som det lille menneske har, stående i sin egen julekugle foran legetøjsbutikken og kiggende på det flotte legetøjshus i udstillingsvinduet.
Forsiden. Hvis du kære læser erstatter barnet på forsiden med et billede af det unge par, der i ejendomsmæglerens vindue kigger på det flotte billede, af det hus, som de så gerne ville have råd til, men her gælder der ikke bare, at ”det du ønsker skal du få”. Her gælder, ” kun det som samfundet/politikerne ønsker at give dig råd til”, og så er der pludselig kun halvdelen af befolkningen tilbage.
 

 

Udgivet i MH Leder
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...