Presse, 12. januar 2012
Det kan godt være, at Folketinget gerne vil pumpe nogle penge ud i samfundet for at få gang i væksten, men der må være smartere måder end ved at tilgodese det tidligere statsmonopol, Postdanmark.
En af de interessante facetter af Postloven er, at Folketinget ved lov begunstiger et privat, erhvervsdrivende firma. Vel at mærke ikke fordi der som sådan mangler penge i kassen hos firmaet, men for at firmaet kan effektivisere sine arbejdsrutiner, hvilket ikke som sådan medfører forbedret kundeservice, men derimod fyring af ca. 300 medarbejdere. Så man kan altså godt påstå, at staten som konsekvens af loven har finansieret fyringerne. Og dette harmonerer ikke meget om tilkendegivelserne om, at man vil skabe flere arbejdsplader. Det eneste, man opnår, er et forsøg på at gøre Postdanmark mere salgbart.
Pokkers også, at man ikke nåede at købe op i postkassefirmaerne i tide, for de firmaer har fede tider og flere i vente, og så kunne man da måske ad den vej have fået dækket bare lidt af det tab, som man nu lider for bare at kunne modtage post.
Prisen for loven betales (som sædvanlig) af borgerne, der ofte – ud over en postkasse (typisk en omkostning på 500 kr.) og en stander til samme (typisk 100-?? kr.) – også skal have professionel assistance til at opsætte postkassen, så man ikke uforvarende beskadiger nedgravede kabler etc.
Så skønsmæssigt koster det vel i gennemsnit ikke under 800 kr. pr. borger at skulle finansiere Postdanmarks effektiviseringsproces. Anslår man, at der på grund af denne postlov er blevet opsat i nærheden af 700.000 nye postkasser, løber dette således sammenlagt nemt op i mindst 560 mio. kr. Og det er måske endda lavt regnet.
I disse 560 mio. kr. er ikke medregnet de ekstra omkostninger, der med tiden med sikkerhed vil påløbe som følge af hærværk mod postkasserne.
Der er heller ikke medregnet de menneskelige og æstetiske ”omkostninger”, der relaterer sig til, at ældre og handicappede har problemer med at hente deres post (fordi det i praksis har været nærmest umuligt at få dispensation), at bybilledet præges af postkasser i alle mulige former og farver, at afpostningsproblemer som følge af ferier nu tydeligt viser tyven, hvor der er frit lejde.
Til gengæld for vores omkostning kan vi borgere så glæde os over, at Postdanmark til stadighed lader porto og gebyrer stige.
Vi har tidligere påstået, at Postdanmark befandt sig i en selvforstærkende dødsspiral. Med den nye postlov ser vi ingen grund til at ændre denne påstand. Men de kære lovgivere kan jo selvfølgelig ændre på dette, med at lade den næste lovgivning omfatte et pålæg om, at hver borger skal sende et givet antal brev om året via Postdanmark eller hvad med en Post-licens, nu vi er i gang? Så kan vi få en DR-licens, en Post-licens, en DSB-licens….