Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Pressemeddelelser
Presse Arkiv
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 03. Maj 2012

Mit Hus nr. 2012-01

Leder

- ældreboliger + men ældre i gamle/moderniserede parcelhuse.

Ikke ældreboliger men ældre i boliger—og vel at mærke i boliger, der er ældre

Det er en kæmpeudfordring, at transformere en stor del af den danske boligmasse om til, at vi danskere kan blive boende længere tid i egen bolig. Men selv om undersøgelser, tallene og eksperterne taler klart og tydeligt, sker der ikke noget, der kan afmontere den ”boligbombe”, vi står foran.

Måske er fakta så overvældende i størrelse og i økonomiske konsekvenser, at der er en berøringsangst politisk. Men det gør ikke problemet mindre.

Den danske befolknings gennemsnitlige alder stiger voldsomt frem mod år 2040. Ældrebefolkningen, dvs. de over 70 år, stiger med 1/3 frem til 2020 og i alt 83 % frem til 2040! Hvis de ikke skal blive boende i deres lejlighed eller parcelhus, så skal der være plads til dem andre steder.
Men faktisk vil meget få parcelhusejere egentlig gerne flytte. De vil blive boende, og der mener PL, løsningen ligger, nemlig at vilkårene for ældre i eget hus skal ændres markant samtidig med, at boligerne skal ændres og tilpasses.

De tørre tal konstaterer i øvrigt, at der heller ikke er nogen steder at flytte så mange mennesker hen, derfor skal det de bor i tilpasses. De, der har et behov for at bo i det, som vi i dag kalder ældre- og plejeboliger, skal der skaffes plads til, men i 2010 var der kun ca. 74.000 af disse. Disse pladser skal 470.000 ældre danskere over 80 år konkurrere om i 2040, og selv om helbredet relativt er bedre, skal der enten oprettes mange flere pladser eller også skal ældres egne boliger og vilkår ændres. Der bliver 95 % flere mellem 80 og 89 og 160 % flere, der bliver 90 eller ældre!

Men så er det jo heldigt, at en undersøgelse fra Realdania og Boligøkonomisk Videncenter, som vi bragte sammen med disse informationer i MIT HUS i december, klart viste, at parcelhusejere helst vil blive boende, og ikke som så mange har ment tidligere, vil flytte i lejligheder og ind til byen.

Men det kræver, at boligerne og infrastrukturen tilpasses – og det skal den, for det danske samfund har ikke råd til andet – så simpelt er det!
Derfor er det, jeg siger, at vi i stedet for ældreboliger, skal kalde det ældre i boliger, og at vi skal indrette os efter det, vi boligejere egentlig helst vil, nemlig at få vilkårene på plads, ellers breder panikken sig.

 

Udgivet i MH Leder tagget med ældrebolig
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...