Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Pressemeddelelser
Presse Arkiv
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 26. Marts 2013

Presse, marts 2013

Du kan ikke længere få fradrag for forbedringer i grundværdien

Som serviceinfo er der her en servicebesked fra SKAT:
Den 1. januar 2013 trådte der nye regler i kraft om fradrag for forbedringer på grunde. Som grundejer kan du derfor ikke længere få fradrag i grundværdien.

I nogle tilfælde kan du stadig nå at få fradrag Du kan dog stadig nå at søge om fradrag i følgende situationer:

  • Du opfylder betingelserne for grundforbedring efter de gamle regler, men har endnu ikke fået søgt om det. Vi skal have din ansøgning senest den 1. maj 2013 med dokumentation for udgifterne til forbedringerne.
  • Du har tidligere fået fradrag for forbedringer i grundværdien, men er ikke tilfreds med størrelsen på dette fradrag. Hvis du ønsker at genoptage dette fradrag, skal vi have modtaget din ansøgning om det senest den 1. maj 2013 med dokumentation for udgifterne til forbedringerne.
  • Arbejdet med grundforbedringer er sat i gang senest den 1. januar 2013, men er endnu ikke afsluttet.

Du skal give SKAT besked om, at arbejdet er begyndt, senest den 1. maj 2013. Fradraget skal indgå i den første vurdering af grunden efter arbejdets afslutning. Du har frem til den 1. juli året efter denne vurdering til at søge om fradraget.

Du kan give SKAT besked om, at arbejdet med en grundforbedring er sat i gang, ved at sende en e-mail til raadgiver@skat.dk eller ved at sende et brev til Skattecenter Korsør, Storebælts Erhvervspark 3, 4220 Korsør.
Mere information Læs mere på skat.dk ??Borger ??Bolig og ejendom ??Ejendomsvurdering af ejerboliger ??Fradrag for grundforbedringer.

Med venlig hilsen
SKAT
 

 

Udgivet i Presse Arkiv
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...