Mit Hus nr. 2013-01

Leder

Forsvar afdragsfriheden og øg konkurrencen

Det er bare for let politisk, at skære alle, der har valgt 10 år med afdragsfrihed, over en kam, som nogle med betalingsproblemer.
Efter en lang periode med næsten hysteriske overskrifter og dommedagstekster, er der kommet lidt mere realisme ind i den skingre debat om afdragsfrie lån. Heldigvis er der kommet tal og beregninger på bordet, der viser, at det har været yderst fornuftigt at tage de lån, samt at det er få der vurderes at komme i klemme. Havde de ikke taget lånene, kunne nogle have været endnu mere i klemme. Resultaterne understøtter PL´s ønske om, at afdragsfrihed i en periode, fortsat er noget man skal have som valgmulighed.

Det har altid hængt over vores hoveder, som en grotesk tanke, at vi skulle vende tilbage til den statsstyring, der var gældende for knapt 10 år siden, nemlig at alle fra dag 1, hvor man fik et realkreditlån, var tvunget lovgivningsmæssigt til straks, at afdrage på lånet. Derimod har det i banken eller andre steder, hele tiden været et spørgsmål om en individuel aftale om, hvornår man skulle afdrage på et lån.

Men når krisen krasser skal der findes en synder, lader det til. Så er det nemt at lade den liberalisering, der egentlig er meget begrænset, være et sonoffer, så alt skal nok kunne blive meget bedre. Men det svarer jeg nej til. Tværtimod skal der på sigt liberaliseres mere på realkreditområdet.
Det kunne passende ske samtidig med, at man sikrer en øget konkurrence så vi ikke oplever yderligere stigninger i omkostninger og bidrag. Det er yderst generende ekstra omkostninger, ja faktisk er der F1 lån, hvor bidragene er næsten dobbelt så høje som renterne, og det virker også yderst mærkeligt. Vi ved godt reserverne skal styrkes, men det betyder ikke, at overskuddene skal kunne trækkes ud af institutterne til andet brug i koncernerne.

Vi har et stort inserat fra side 9, hvor emnet omkring realkreditlån bliver behandlet intensivt.