Presse, 20. november 2014

Hvad ka'stanjen skjule?

leder, Mit Hus, 2014-03

Ja, faktisk så er forsidens kastanje en meget usædvanlig en af slagsen. Den er kastet af et kastanjetræ, der, i modsætning til sine nu fældede kollegaer, har overlevet et voldsomt angreb af kastanjeminørmøl. Træet har overlevet i en have, fordi parcelhusejeren trofast de sidste 5 år har samlet alle blade op, der er faldet af træet, og dermed har reduceret omfanget af minørmøl, og således har træet kunne klare sig og har øget sin modstandskraft. Minørmøllen er et nyopdukket, dvs. et invasivt insekt, der hærger Danmark i disse år, og som har betydet, at i tusindtal af kastanjetræer allerede er eller bliver fældede. Trist, men også her gælder det om at stå sammen og få fjernet denne trussel mod noget, som vi er glade for. Hvis vi ikke gør noget, så vælger andre, her naturen, for os, og dermed må vi haveejere acceptere uønskede løsninger og restriktioner.
Kastanjen er også et bevis på, at alt ikke indeni er, som det kan se ud på ydersiden. Og trods dens utilnærmelige med pigge oversåede ydre, der sikrer den mod omgivelserne, så åbner kastanjen sig, når tid er, så den kan sikre, at den næste generation af kastanjer kan spire og vokse op.
Men det kræver de rigtige omgivelser herunder lys og varme og nå ja, at der ikke er nogen, der spiser den eller træder på den, inden den kan vokse op som et nyt træ. Men træet kaster heldigvis mange frugter, så der er nok, der kan gå til og alligevel vil der være nok til næste generation.
Forsidens kastanje er faktisk meget stor og indeholder firlinger, dvs. 4 kastanjefrugter. Dem præsenterer vi prosaisk på en ”husbakke”. Det giver en illustrativ baggrund for at lade nogle efterårstanker og ønsker springe ud omkring, hvad parcelhuset har af fremtid og overlevelseskraft i vort nuværende samfund.

Hvad ka’ stanjen huske os på

Sig tiden nærmer, hvor man skal lave en ønskeliste til julegaver. (1)
Nogle ønsker får man opfyldt, nogle gemmes til senere, og andre igen er urealistiske at ønske sig, men man skriver dem måske på listen alligevel, - for hvis nu…
Sådan er det også med ønskerne, når der laves nytårsforsæt (2)
Sådan er det også med de politiske ønsker, - nu når der i 2015 er folketingsvalg (3)
Sådan er det også med boligejerens liste over opgaver, der ønskes ordnet på huset og i boligøkonomien (4)
Lad os tænke tanken, at vi samler de 4 ”ønskelister” og glemmer alt om de varme tøfler på ønskelisten. Fokus skal være på, hvad vi som parcelhusejerne ønsker os af fremtiden. Det kan vi måske sætte ind i billedet. Men så er der i billedet også tilføjet nogle varme kastanjer, der skal rages ud af ilden for os - og af os i fællesskab. Det kræver en holdningsmæssig indsats - også politisk, at få ændret opfattelsen af, at parcelhuset næsten primært er et skatteobjekt. Stadig flere familier afskæres økonomisk fra deres basale drøm om deres eget parcelhus. Det er bare som om, at der ikke politisk er opbakning til at indse, at stadig færre familier har realistiske muligheder for at få sikre rammer omkring parcelhuset. En boligform stadig flere må nøjes med at drømme om, at flytte ind i med deres familie. Dette gælder specielt i storbyområderne, hvor der er en kombination af, at priserne er presset op, fordi der ikke er udstykket nok grunde, og ekstremt høje årlige boligudgifter til skatter, afgifter og låneomkostninger. Dette gør det umuligt for almindelige danskere at få deres drøm opfyldt uden at tage meget store privatøkonomiske risici.

Hvad er der under juletræet i 2015?

Hvad kan vi se frem til at få gang i af de 4 ønskelister? Ja, vores private to-do-liste er vi jo selv herrer over, men kun næsten. Det er svært at energirenovere sit hus, når man ikke har råd til at købe et eller beholde det, subsidiært er det svært og dyrt at få lån. Selv om inflationen måske kommer under 0 % i 2015, så er renter og gebyrer høje, og de pensionsmidler, som vi alle skal indbetale til, kan vi ikke låne til os selv.
På ønskelisten er der fra min stol, at der gøres op med den voksende og ekstrem store forskelsbehandling i beskatningen mellem boligformerne og mellem forskellige dele af Danmark.
Der er et kaos omkring ejendomsvurdering, ja man kan vel næsten sige et sammenbrud. I den situation skal man lave helt om på systemet, som PL har sagt mange gange før, men nu er der en historisk politisk mulighed, der ikke må tabes på gulvet pga. politisk fnidder og misundelsespolitik.
Der er et bredt skatteforlig, der har skubbet løsningen af de store problemer til 2020, men samtidig er der fra nogle partier trusler om øgede skatter derefter. Derfor skal boligskatter ikke være tabu i næste Folketingsvalg. Det kan du være med til at sætte fokus på i de debatter, som du deltager i, uanset om det er på arbejdet, i familien eller i den politiske verden. Den udsigt til gaver, som vi i en valgkamp får stillet i udsigt, skal vi være stærke nok til at få indløst og der skal ikke være byttemærker eller udløbsdatoer på.
Ja, der er mange politisk varme kastanjer, men man kan ikke nyde dem med smør på, før man har raget dem ud af ilden.