Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 09. Juni 2015

Presse, 8. juni 2015 4 års udvikling på boligområdet Altinget ’s by og bolig har spurgt tre ledende aktørorganisationer på boligområdet ejendomsforeningen Danmark, BL og PL om, hvordan de ser på de seneste 4 års udvikling på deres del af boligområdet. Samlet er det ikke særligt opløftende kommentarer der lyder fra de tre organisationer. Til journalsiten Lasse Lange, siger PL’s landsformand cand. polit. Allan Malskær blandt andet: ” … Der er kommet alt for mange ekstra afgifter og skatter, og man har taget voldsomt fat på grundskylden. De støt stigende grundskyldsopkrævninger er et stort problem, men også punktafgifter såsom spildevandsafgift og PSO-afgiften har skabt problemer. De sidste fire år er også problemstillingerne omkring ejendomsvurderingerne vokset voldsomt. Og så altså meget utryghedsskabende, at man ikke ved, hvad der venter rundt om hjørnet. Vi har jo ikke fået svar på, hvad der skal ske med boligskatterne efter 2020. Skatte- og afgiftsstigninger rammer selvfølgelig befolkningen som en helhed, men vi kan jo også se, at parcelhusejerne altid lige får et ekstra læs oveni. Boligpriserne har delvist rettet sig op igen, hvilket er positivt, men det er ikke regeringens fortjeneste. Snarere tværtimod. Samtidig er markedet brækket i flere dele. Der er nogle dele af landet, som stadigvæk er ramt hårdt, og det må klart hænge sammen med beskatningen og de meget høje omkostninger forbundet med at erhverve grunde. Også udstykningen af grunde halter det med, hvilket betyder, at grundpriserne i metropolområderne er steget voldsomt, og at der ikke er blevet bygget ret mange nye huse. En ting er, at man holder igen med udstykning under en krise, hvor det kan være svært at sælge noget. Men nu er situationen en anden. Udstykning af grunde er godt nok i høj grad et kommunalt anliggende, men regeringen burde alligevel have sørget for, at der blev udstykket flere grunde. Vi kan se, at der bliver færre og færre parcelhusejere, fordi det er så dyrt. Det er meget negativt. ”

Udgivet i Presse Arkiv
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...