Mit Hus nr. 2016-01
Leder
Huset er højt skattet og ditto- be…
De udskudte forhandlinger om skatter, herunder ejedomsskatter og af ejendomsvurderingen, kommer til at betyde meget for den udvikling, der fremtidigt vil ske på boligmarkedet.
Hvis det ikke tydeligt politisk vedstås, at borgere i ejerboligerne skal behandles bedre og have lavere skatter, så vil det resultere i en uønsket samfundsændring. Flere må så bo til leje, fordi de økonomisk afskæres fra at få drømmen om at eje egen bolig opfyldt.
Dette vil ske automatisk og barskt, hvis politikerne udelukkende vælger den nemme løsning og beslutter, at der ensidigt skal kradses pt. mere end 40 milliarder kroner ind fra ejere, mens lejerne stort set slipper fri. – For ”hvor skal de ellers komme fra”- vil forklaringen være.
Det skal PL nok være med til at fortælle politikerne, men gør også selv, som boligejer en indsats, og vær med i den debat og påvirkning, der skal ske under de kommende politiske forhandlinger.
Selv om partierne afsvor det for mange år siden, så er der af bagvejen indført noget, der smager af at man betaler en jord og ejendomsskat næsten a la georgismen, hvor samfundet skal have et ”afkast” af produktionsjord og -ejendomme.
Jeg mener, at man skal et opgør med dette, og man kan også kalde det den skjulte formueskat, men nu også skat af lånene. Og nå ja, når man så dør, så skal der da også lige betales en arveafgift.
I forbindelse med de løbende skattedrøftelser og prisstigninger, er det hele tiden ”de rige” husejere og specielt i storbyområderne, der har ”tjent” på den fastfrosne ejendomsværdiskat og maksimum på grundskatternes årlige stigning.
Men skattemonsteret på ejerboligen er der, og der skal ikke meget politisk fumlegængeri måske kombineret med rentestigning til for, at der kan udløses en frygt, der kan starte et selvforstærkende prisfald.
Der mangler alt det med småt:
- at det er gearede skatter, hvor en friværdi på 10 % af et skattegrundlag indebærer en 10 %´s faktuel ejendomsværdiskat,
- at der betales en jordskat årligt,
- at der betales uanset om priserne senere falder,
- at det er en skjult formueskat (inkl. skat af lånet)
- at det kun er ca. 55% af befolkningen der betaler disse skatter de
- at den mellemkommunale udligning overfører grundskatterne fra kommunerne med på papiret store grundskattepotentiale
- at det giver en ghettoficering af dele af mange byområder,
- at priserne skyldes overefterspørgsel og trafik samt manglende erhvervsplanlægning, og der ikke udstykkes nok kompenserende parcelhusområder i nærområder.