De fleste parcelhusejere har hørt om eller selv været involverede i forældre/familiekøb af ejerlejligheder m.v., som derefter er lejet ud til unge i familien f.eks. i studieperioden.De risici og fordele, som en sådan løsning indebærer, skal jeg dog ikke komme nærmere ind på her.

Det er en forståelig hjælpende hånd til de unge, når man ser på de renter, de unge selv skulle have betalt og deres fordele, når de muligvis får boligsikring og reducerede omkostninger.

Samtidig kan det være den realistisk bedste løsning for overhovedet at få en lejlighed et sted, hvor lejemarkedet er presset i bund.

Ofte er købet finansieret af, at køberne har optaget et lavt forrentet lån i friværdien i den ejendom, som de selv skal bebo.

 

Der er ingen tvivl om, at med familiekøbene presses et relativt tyndt ejerlejlighedsmarked op i pris specielt i uddannelsesbyerne, hvilket jeg dog heller ikke skal forholde mig til. Men det, jeg konstaterer med tilfredshed, er, at nu ”frigøres”/flytter mange af de, der får solgt ejerlejligheder, og for den sags skyld også andelslejligheder.

Mange har siddet ”fastlåst” på grund af prisfaldene og et lavt salg som følge af den økonomiske krise. Disse og andre wannabe parcelhusejere er meget velkomne, men PL efterlyser, at der så også skaffes nye byggegrunde til også disse udflyttere. Der er nemlig en overefterspørgsel i de storby- nære områder, de gerne vil flytte ud i. Dette er en af faktorerne til de prisstigninger, vi ser i øjeblikket i disse områder. Så lad os sige velkommen hos ”parcelhusejerne” og få så frigjort nye udstykningsområder.

 

Men hvorfor ikke tage ved lære af det, der foregår på specielt ejerlejlighedsmarkedet. Jeg har tidligere opfordret til, at en ung familie, der gerne vil flytte i parcelhus, får hjælp til den yderste del af finansieringen ved et familielån.

Det er egentlig meget logisk og historisk har det tidligere været normalen, og er det stadig i mange andre lande og samfund. Lånet skal overholde skattereglerne omkring forældrelån og eller kan være som et egentligt pantebrev. Fordelene er mange, herunder, at rentebyrden reduceres markant for den unge familie, der slipper for de rente- og bidragsmæssigt dyreste, yderste lån.

Ja, de kan måske få deres drømmehus, og det kan så komme til at ligge tættere på forældrenes bopæl. Mange forældre vil jo gerne være tæt på børn og børnebørn- (ja, sidst jeg skrev dette, fik jeg også reaktioner om, at det ville nogle så absolut ikke, for så skulle de være ”barnepige” for ofte…).

Når et familielån ”tages ud” af forældrenes kapital/formue enten i banken, huset, pension eller en kombination, så er det jo til en helt anden lavere rente end den, som de unge skulle have betalt. Hos flere med forældrelån har jeg erfaret, at man bruger dette arrangement i familien, som den ”nedsparing” af formuen, der alligevel skulle være foretaget i løbet af pensionisttiden, hvor der skal spises ”mursten”.

Og som en lidt galgenhumoristisk afslutning, så er den del af ens friværdi og øvrige formue, som man ikke kan tage med til sidst, noget som børnene alligevel skal arve, og så er det deres egen gæld, de arver også. Til gengæld har de fået fordel af denne løsning, der ikke ordentligt arrangeret koster nogen i familien noget. Men er det så synd for bankerne og realkreditten – nej vel!!