Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 30. Marts 2010

30. marts 2010

Hjemmesider til foreninger

Alle medlemsforeninger i Parcelhusejernes Landsforening (PL) har nu mulighed for at oprette deres egne hjemmesider.

Selv om systemet er meget enkelt at arbejde med, så har PL udarbejdet en hjemmeside-skabelon, som man selv kan arbejde videre på. I denne skabelon er der oprettet de undersider, som en forening typisk ønsker at have til rådighed, så det er for så vidt bare at fylde tekst og billeder ind, så er hjemmesiden klar.

Da vi er lidt forud for tidsplanen med hensyn til lanceringen af hjemmesiden, så er det endnu kun foreningernes administratorer, der har adgang til hjemmesiderne.

Vil man gerne i gang, så oplys venligst sekretariatet om, hvem jeres forening ønsker som administrator, således at I kan komme igang.

For at man kan blive administrator, skal sekretariatet af foreningen have oplyst, at man skal være administrator. Herefter opretter vi en password-beskyttet adgang til systemet. Dette password giver adgang til at administrere netop den pågældende forenings sider - og kun disse.

Når du er blevet oprettet vil du modtage en underretning herom med følgende indhold.

Ud over de sider, som PL har lavet i sin skabelon, er det muligt at tilføje yderligere sider eller for den sags skyld slette sider. Der er mulighed for at oprette mapper til dokumenter og filer, og man kan også på hjemmesiden oprette links til disse dokumenter, filer, nyheder mv.

Man kan give sine sider sit eget design - f.eks. kan man få indsat foreningens eget billede i topdelen af siden, således at dette f.eks. kan vise noget lokalt, ligesom de underliggende sider kan have deres egne illustrative billeder. Som eksempel kan man browse rundt på PL's sider og se, hvorledes vi har forsøgt os med forskellige temaer for at bryde risikoen for at det virker monotont.

Hvis I under arbejdet bliver i tvivl om noget, så kontakt sekretariatet.

Ud over at hjemmesiden fungerer som jeres oplysningsvindue til jeres lokalområde, så får jeres forening også adgang til at administrere jeres medlemmer via dette system. Der er også mulighed for at sende elektroniske nyhedsbreve til netop jeres medlemmer. Med tiden vil der også blive tilknyttet en lang række andre muligheder.

Med venlig hilsen

Parcelhusejernes Landsforening

Udgivet i Nyt100330 tagget med Hjemmeside
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...