Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 08. December 2016
Mit Hus nr. 2016-04
 

Væltede træer og strande

Af Naturbeskyttelsesloven §22 fremgår det, at strandbredder og andre kyststrækninger generelt er åbne for færdsel til fods (der er undtagelser).

Eget ansvar på strand men...

Man skal være opmærksom på, at udgangspunktet er, at adgang sker på eget ansvar.
Denne bestemmelse fritager ikke en ejer af en grund, hvad enten der er tale om en husejer eller en grundejerforening med et fællesareal, ud til stranden for evt. ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

I forhold til strande kan spørgsmålet ikke udelukkes at være relevant set i forhold til f.eks. væltede træer, der måske gør en strand så vanskeligt passabel, at den videre strandtur kun kan ske ved, at man klatrer over det/de væltede træ(er).

Personskade

Spørgsmålet om hvor vidt en person, der måtte komme til skade derved, også udløser et erstatningskrav vil dog afhænge af, om ejeren har handlet uforsvarlig eller udvist uforsvarlig passivitet i den konkrete situation.
Der kan ikke siges noget generelt om udfaldet af en sådan vurdering, idet det konkret vil blive vurderet fra sag til sag.

Men udgangspunktet må være, at man som ejer har pligt til at begrænse yderligere skade og sikre at andre ikke kommer til skade.

En husforsikring indeholder en ansvarsforsikring, som dækker, hvis en husejer er skyld i skader på andre personer eller deres ting.

En grundejerforening kan ikke omfattes af en husforsikring og må derfor i stedet sørge for at have en erhvervsansvarsforsikring.

En tilskadekommen vil både kunne få erstatning fra sin egen evt. ulykkesforsikring ved varige mén og husejerens forsikring, hvis denne er ansvarlig for skaden. Der er ikke regres ved personforsikring.

Oprydning

En forsikring vil som udgangspunkt ikke dække oprydning af haveanlæg hverken på egen eller andres grund.

Forebyg skader og risici

En erstatning er et økonomisk plaster på et "sår".
Men det er nu engang bedre, at såret slet ikke opstår, for den skadelidte vil plasteret sjældent opfattes som "godt nok".
Så se hellere kritisk på, hvad man selv kan gøre for at forebygge skader og risici - uanset om man er strandgæst, husejer eller grundejerforening.

Kilde: Retsinformation, Skov- og Naturstyrelsen, Forsikringsoplysningen og PL.

 

Red.

Vi har også forsøgt at henvende os til Skov- og Naturstyrelsen for at få afklaret, om der er regler der måtte gælde i forhold til at friholde passage på strande.
Vi er blevet oplyst om, at vi forment vil kunne få et svar i løbet af 26 uger.
Når/Hvis vi modtager et svar, så vil vi forsøge at bringe dette i et senere nummer af Mit Hus.

 

Udgivet i Mit Hus 2016-04
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...