Mit Hus nr. 2016-04
Sekretariatets hjertesuk
Pyha… året lakker mod enden. Det nye år skal være velkommen… men gerne med en lidt lavere arbejdsfrekvens, tak.
Det forgangne år har været præget af en lang række for os mærkværdige forespørgsler om emner, der ofte reelt intet har med PL at gøre. Det har derfor i mange tilfælde været et sejt træk at forsøge på bedste vis at give folk en relevant rådgivning. Den anden side af mønten har så været, at det jo også er tilsvarende sjovt at lære om nye emner, og indimellem giver det da også anledning til en artikel eller to i bladet.
Fælles for mange af disse emner har været, at de har været afledt af, at kommunerne snart sagt gør og siger hvad som helst for at ”blande sig udenom”. Formentlig for at undgå at belaste deres medarbejdere og spare penge.
I mange tilfælde opfattes kommuners afvisning dog som kritisabel og/eller ”goddaw-mand-økseskaft”. I samme moment må man også notere sig, at kommunerne generelt er mindre lydhøre overfor kritik, uanset om denne måtte være mere eller mindre berettiget. Man forledes nogle gange til at tænke på Don Quijotes kamp mod vindmøllerne. Men det skulle ikke undre, at der spekuleres i, at der sædvanligvis skal ganske meget til, før man vælger at indbringe spørgsmål for domstolene.
Livet er ikke blevet lettere for grundejerforeningerne i løbet af 2016. De opgaver, som det offentlige mener, at det kan en grundejerforening sagtens håndtere, synes at blive stadig mere omfattende og komplekse. Myndigheder og advokater har stadig større forventninger til, hvor ”professionelle” grundejerforeninger bør være – specielt når der er noget, der ikke lige går efter deres pibe. Og som man har kunnet læse i Mit Hus, så har selv Højesteret i et par domme ikke ligefrem været med til at fremme grundejerforeningernes dagligdag.
Problemet er nok mest, at omverdenen ikke har forståelse for, at ”en grundejerforening” er en samlet af helt almindelige, private borgere, der hver især ulønnet og i deres fritid forsøger at løse en lang række ofte komplekse opgaver ud fra de personlige forudsætninger, som de hver især måtte have.
”En grundejerforening” er ikke at sidestille med en professionel virksomhed med en professionel, ansat og aflønnet bestyrelse med særlige fagkundskaber. Så tag venligst hensyn til forskellen og sæt forventningerne derefter - også når man selv i foreningerne tror, at det er da en opgave for grundejerforeningen. Tilsvarende kan siges at gælde for så vidt også de ofte overemsige interne revisorer, som vi fra tid til anden hører om rundt om i foreningerne.