Image og datahøst

Hvert år bliver der som bekendt foretaget en måling af forskellige professioners omdømme, den såkaldte nationale image-måling.

På den fjerde laveste placering finder man ejendomsmæglerne. Det er faktisk kun brugtvognsforhandlere, journalister og politikere, der har et dårligere omdømme end ejendomsmæglerne.

I Nybolig nærer vi ingen illusioner om, at branchen om kort tid springer op af listen, men vi kunne godt tænke os i højere grad at indtage en position på boligmarkedet som en troværdig videnskilde, der ind imellem også har en holdning til, hvordan boligmarkedet udvikler sig. Og kan det være med til at rykke til opfattelsen af en ejedomsmægler fra at være en klassisk sælgetype til en klassisk rådgivertype, mener vi, at vi er nået langt. For handel med fast ejendom, som for de fleste af os er tilværelsens største transaktion, skal helst ske sammen med folk, man har dyb tillid til.

Men den slags ambitioner kræver data og indsigt, før man kan indtage den position. Derfor bruger vi vores markedsandel på ca. 17 pct. af markedet til at høste data. Med 220 forretninger og 800 ejendomsmæglere fordelt i hele landet og godt 2.000 bolighandler om måneden kan vi løbende lodde stemningen i alle landets kommuner via vores mæglere, plus vi kan spørge en repræsentativ del af de nyslåede boligejere om alt fra boligdrømme til realkreditlån.

Ingen bekymringer for boligskatter

Om liggetiderne falder, huspriserne stiger eller afslagene bliver mindre, kan man altid finde ud af ved at kigge i statistikbanker og arkiver, men hvad parcelhusejerne går og tror, der kommer til at ske, eller hvad deres syn på aktuelle debatter er, mener vi er mindst lige så interessant som deres adfærd.

Det sidste halve år har en stor del af debatten på boligmarkedet handlet om boligskatter. Som de færreste sikkert ikke har kunnet undgå at bemærke, er det en bunden politisk opgave at modernisere vores boligskattesystem, så det både er retfærdigt, forståeligt, gennemskueligt og indbringende med sit nuværende provenu på 43 mia. kr. Men hvad tænker de, som er ved at købe og sælge parcelhus, om den debat? Bliver de påvirket af den?

Det har vi spurgt et par tusinde af dem om hen over sommeren. Og det er der kommet en række interessante svar og historier ud af.

Magtfuld vælgergruppe

64 pct. angiver, at den politiske debat og usikkerhed omkring fremtidens boligskatter ikke har påvirket dem i forbindelse med køb af nyt parcelhus. 26 pct. svarer ved ikke, mens kun 10 pct. siger, det har påvirket dem. Nogenlunde samme fordeling er der til bekymringen for fremtidens boligskatter. 62 pct. er ikke bekymret for fremtidens boligskatter, mens 18 pct. er bekymret. 20 pct. ved ikke.

Dermed tegner der sig et billede af parcelhusejerne som en magtfuld vælgergruppe, der som udgangspunkt ikke er bekymret for, hvilken model for fremtidens boligskatter politikerne ender med at få strikket sammen.
De fleste lader sig ikke påvirke af den politiske situation, uanset hvor turbulent den bliver fremstillet i medierne, og de tror ikke, at politikerne har modet til at hæve skatterne nævneværdigt.

Samme tilbagemelding lyder der også fra Nyboligs mæglere. Når de taler med kommende og afgående boligejere, hører de også, at man ikke forventer, at fremtidens boligskatter vil blive genstand for utilfredshed. Det, vi ofte hører, er, at politikerne ikke har modet til at lægge ekstra byrder på boligejerne.

Den blå parcelhusejer

Men hvem vil parcelhusejerne så selv pege på som de ansvarlige politikere, der skal udforme fremtidens boligbeskatning?

Faktisk ville den netop tiltrådte VLAK-regering kunne få stor manøvrefrihed, hvis det alene var op til landets parcelhusejere at sammensætte Folketinget.

I vores spørgeskema-valg, hvor vi bad parcelhusejere om at angive, hvordan de stemte ved sidste folketingsvalg, blev blå blok således den helt store vinder med 54,4 pct. af stemmerne, mens rød blok måtte nøjes med 31 pct. De sidste 14,6 pct. havde enten undladt at stemme, stemte blankt eller havde ikke stemmeret.

(to figurer))

Som man kan se på grafikken, har både Liberal Alliance og De konservative, som er de eneste partier, blandt hvis mærkesager man finder lavere boligskatter, opnået flere stemmer blandt parcelhusejerne end i befolkningen som helhed. La og K fik ved valget i 2015 hhv. 7,5 pct. og 3,4 pct. af de afgivne stemmer, men i vores valg blev det til hhv. 9,6 pct. og 4,6 pct. Man kan dermed konstatere, at der blandt parcelhusejerne nok findes en del personer, som ikke gør vrøvl, hvis boligskatterne enten bliver holdt i ro eller sættes ned.