Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Pressemeddelelser
Presse Arkiv
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 08. December 2016
Mit Hus nr. 2016-04
 

Nyt ejendomsvurderingssystem

I midten af november enedes et bredt flertal i Folketinget i det store hele om en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem. Aftalen blev indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og regeringen.

Skatteministeren igangsætter nu arbejdet med at få etableret de nye systemer, der skal rumme opbygning af nye it-systemer og etablering af et center, der skal lave manuel vurdering af de ejendomme, der ikke kan vurderes automatisk.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejerne til gode i form af, at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen. Der har været tale om 80 % af vurderingen, men dette er altså endnu ikke fastlagt.
Det er planen, at det nye ejendomsvurderingssystem skal træde i kraft fra 2019.

Automatisk tilbagebetaling

Som en del af aftalen er partierne i øvrigt enige om at etablere en automatisk tilbagebetalingsordning for de boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering siden 2011. Med aftalen får de berørte boligejere automatisk penge tilbage i forlængelse af de nye 2018-vurderinger. Det drejer sig om mere end 700.000 boligejere – særligt husejere uden for de store byer - der i snit kan se frem til at få omkring 12.500 kr. tilbage.

Kilde: Skatteministeriet

 

Udgivet i Mit Hus 2016-04
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...