Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 09. December 2016
Mit Hus nr. 2016-04
 

"PSO afgift" lyder næsten som en forkølelse

I hvert tilfælde er det en skrivebordsopfindelse, der ligesom den hærgende influenza tilsyneladende bandes langt væk i politikerkredse, og her er man helt på linje med de fleste parcelhusejere.
Vi noterer med glæde, at den tidligere S/R regerings PSO forlig, der blev støttet af DF, er snublet i utilsigtede store afgiftsstigninger og blokering fra EU.
Politisk smart, at man lavede et forlig, der så næsten ikke skulle belaste Finansloven, men kun belaste forbruget. De konsekvenser man så ikke kunne lide, kompenserede man så for med tilskud til erhvervslivet og en ”grøn” check.
 
Men så kunne man politisk slå sig på brystet og sige, ”se hvor dygtige vi er til at hjælpe grøn og vedvarende energiomstilling m.v.” Og det koster næsten ikke noget! - på Finansloven altså.
Der er så af den nye regering skabt en bred aftale i Folketinget, hvor man - fordi de samlede udgifter til nye vindmøller m.v. er blevet reduceret - har kunnet tilskære med 1,1 milliard kroner.
Den uforudsete voldsomme stigning i PSO afgifterne, der specielt for husholdningerne langt oversteg det, man havde lovet os, fjernes nu i det nye forlig.
Men hovsa, hvad skete der lige der?
 
Finansieringen skulle, som PL også har været ude og gøre opmærksom på i pressen, tidligere forbrugsfinansieres med mere end halvdelen fra erhvervslivets og resten fra husholdningerne.
Nu sker finansieringen over Finansloven, og indtægterne kommer primært fra en forhøjelse af bundskattegrænsen og beskæring af den grønne check.
Ja, vi fik alle lovning på, at med den etapevise fjernelse af PSO afgifterne, så får vi alle flere penge mellem hænderne:
Men det er altså fordi, man medregner afledte samfundseffekter af et større forbrug.
Det skal der nok også komme. Men det er en meget kreativ måde at få flyttet fokus, eller som DF´s ordfører siger, så er det sådan lidt hokuspokus-penge.
Sjovt nok kan jeg også lave rigtig mange af disse penge, så vi kan få sat boligskatterne ned, når vi nu er i gang med nytårsønskerne.

 

Udgivet i MH Leder
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...