Mit Hus nr,. 2018-01

Leder

Debatten har bølget i lang tid

Der er løbet meget vand i fjorden, kommet mange rapporter og kommentarer over årene og det spidser naturligvis til nu. I dette MIT HUS har vi sat et par spot på dele af punkterne fra side 4 til 11 og 28-30.
Der ikke nogen tvivl om, at der ønskes meget af os boligejere og forbrugere, der jo - selv om det sjældent giver os plads nok i forligene - er de, der med forbruget og investeringerne stemmer med ”fødderne”, når der er politiske mål, der skal opfyldes.
Jeg har valgt et par nedslagspunkter og fakta i en lille opsummering, hvor der også gives plads til et par citater fra debatindlæg, udover den kommentar fra Brøns-Petersen CEPOS, der står på siderne her.
Næsten ligegyldig hvor man i debatten vender sig hen, så er der forskellige grader af tilslutning til et par synspunkter, der vel kan siges at rummes i de følgende citater:

Et par citater

”Den nuværende struktur i afgifter og tilskud er langt fra idealet. En omlægning til et optimalt afgifts- og tilskudssystem vil dermed også medføre markante ændringer af det nuværende system. En omlægning vil medføre en betydelig samfundsøkonomisk gevinst.” Skatteministeriet m.fl. (august, 2017)
”Grønne afgifter er generelt et effektivt reguleringsinstrument, hvis afgifterne er fastsat ud fra miljøbelastning. Formandskabet vurderer imidlertid, at nogle grønne afgifter er højere end, de burde være, hvilket bl.a. kan afspejle provenuhensyn”. Det Miljøøkonomiske Råds formandskab (2017)

For dyrt

Der er for PL ingen tvivl om, at den hidtidige energipolitik, som bl.a. er fastlagt i det gældende energiforlig fra 2012 og en række tilretninger, medfører unødigt høje omkostninger. CEPOS analysen dokumenterede en uhensigtsmæssig indretning af afgifter på energi, der indebar samfundsøkonomiske omkostninger på 10,8 mia. kr. (75 pct.) mere end nødvendigt ved den nuværende udledning af drivhusgas. Tilskudssystemet er ligeledes uhensigtsmæssigt indrettet, således, at det samfundsøkonomiske tab forsigtigt kunne opgøres til godt 5 mia. kr. Oveni i dette er der ifølge andre analyser (foretaget for regeringen) et potentiale ved at reformere organiseringen og reguleringen af energisektoren på 3 mia. kr.
Det udspil, regeringen skal komme med, er det svært at få lusket informationer ud om. Men heldigvis er der også en hel del opmærksomhed i medierne og hos de politiske kommentatorer. De er naturligvis også udsat for den omfattende lobbyaktivitet, men har også deres kilder.
Der har også efter Liberal Alliances landsmøde tegnet sig et billede af, at regeringens udspil frem mod 2030 vil rumme, at det skal være lavere energiregninger for forbrugerne. Ja endog, at det måske kan sælges som et supplement til de skattelettelser, der blev for lave.
Men så er spørgsmålet jo, hvor der så kommer en finansiering fra, og vi håber, at det hele ikke væltes på Finansloven, men at der også sker en slankning og indhøstning af administrative fordele, der kan kapitaliseres.
Det må skønnes, at energiudspillet fortsætter i tråd med aftalen med DF og radikale sidste år om sænkning af elvarmepriserne, så vi tilskyndes til at bruge eldrevne varmepumper mv.

Rygter

Vi har tilladt os i vores kommentarer at indarbejde et par citater fra nogle indlæg. Således har den politiske kommentator Helle Ib, der altid er en spids pennefører i Børsen, haft et konstateringer, der er værd at lægge øre til.
”Ifølge Børsens oplysninger er indstillingen i regeringstoppen, at der skal bruges i omegnen af et par mia. kr. på elafgiftslempelser. Regeringen er langt med overvejelser om, at den såkaldte elvarmeafgift skal helt væk, og at selve elafgiften skal beskæres markant.”
”Alle detaljer i udspillet er endnu ikke lagt endeligt fast, men på bordet er flere elementer, der har betydning for familier og virksomheder. Det gælder bl.a. en omlægning af tilskud til energispareindsatsen. Den finansieres i dag med omkring 1,5 mia. kr., der opkræves over elregningen.”
PL er enig med Helle Ib i, at det politisk nok er lettere at få f.eks. Dansk Folkeparti med i en sådan aftale end omkring topskat- og selskabsskattesænkninger. Sker det, kan der sagtens være andre partier, der gerne vil være med.
AM