Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 26. April 2018

Mit Hus nr. 2018-01

Leder

Råd og analyser i kø - realisable, politiske løsninger søges

Af Allan Malskær, landsformand PL

Ja, man kunne næsten sige, at der ledes med ”lys og lygte” efter de fremtidige energipolitiske løsninger. Det er svært for de politiske beslutningstagere, at navigerer gennem et usikkert farvand, hvor der så absolut er mange aktører. Interesseorganisationer, med naturligvis helt legitime målsætninger, har fyldt farvandet med deres fyrtårne, hvorfra et forjættende projektørlys sætter fokus på netop deres lobbyaktiviteter og analyser.
Det er mange milliarder, der skal investeres og omfordeles, samtidig med at mange gamle dinosaurer på det overstyrede energipolitiske områder skal aflives, og de fremtidige politiske sigtelinjer skal kunne klare mange års udfordringer.

Glem ikke forbrugerne

Men som landsformand for Parcelhusejernes Landsforening advarer jeg imod, at forbrugerne glemmes i denne navigering, så det er de stærke interesseorganisationer, der får trukket økonomien og fordelene over til sig, hvorved det er forbrugerne, der fortsat skal betale en uforholdsmæssig stor andel af regningen og tillige får overvægt af ulemper.

Synlig regning

PL kræver endvidere, at løsningerne og pengene findes, således at finansieringen synliggøres via Finansloven, herunder det økonomiske råderum. Vi ønsker en afskaffelse eller en væsentlig reduktion af de indirekte tilskud og de ekstremt fejlstyrende, men for Staten dejligt provenuskabende grønne afgifter mv., der giver en havgus i øjeblikket.

Magnetfejl

Kompasnålen for den almindelige forbruger, der naturligvis påvirkes, af en energiforms afgiftsniveau, indebærer, at der på mikroniveauet hos slutbrugeren er en magnetisk tiltrækning over mod løsninger, der på makroniveau, altså for samfundet som helhed, er uhensigtsmæssige.
Man kan sige det således, at det ikke kan nytte noget, at vi motiveres til at vælge en løsning, der ikke er optimal, men som alene vælges fordi der er høje afgifter og derfor kan betale sig brugerøkonomisk. Energieffektivitetsmæssigt kunne rigtig mange investeringer, der på grund af afgiftsniveauet vælges hos forbrugere og virksomheder, have givet et bedre samfundsresultat ved et andet projekt.

Hvem er på broen

Der er igangsat et stort ministerielt og politisk arbejde, der også fremadrettet (udover faktakontrol) også indebærer, at skulle findes ud af, hvilke partier, der skal være med på kommandobroen, når kursen afstikkes.
Men det kræver også et politisk ansvar at være med i de nødvendige forlig, selv om man politisk-taktisk på den korte bane kan profitere ved at stille sig på bagbenene og smide grus i maskineriet. Der er i Danmark tradition for brede energiforlig, der både kan give erhvervsliv og forbrugere den tryghed og sikkerhed, der skal til for at agere samfundsmæssigt optimal, så skibet med de mange målsætninger kommer sikkert i havn.
I PL havde vi håbet, at der allerede nu var kommet et politisk udspil fra regeringen. Men de tilløb, der har været, er blevet udskudt. Måske skyldes dette, at der også tumles (tumbles) med nogle større løsninger på andre områder samt et usikkert OK 18, der spiller ind. Så rygterne lyder i skrivende stund, at det først bliver ved månedsskiftet, at der kommer gang i forhandlingerne.

Sikkert i havn

Vi er ikke interesserede i, at dette vigtige område bliver suget ned af den politiske malstrøm, der ofte karakteriserer en ordentlig løsning på Christiansborg, når de truende mørke skyer i horisonten rummer sommerferie- og folketingsvalgsrumlen. Vi anbefaler ikke fuld fart frem, men vil hellere sikkert i havn – og naturligvis med gode løsninger for parcelhusejerne (og samfundet).

Udgivet i Presse Arkiv
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...