Mit Hus nr. 2018-03

Artikel fra inserat

Privat fællesvej er ikke privat

Den principielt eneste forskel på en privat fællesvej og en offentlig vej er spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen for drift og vedligehold.
Selv om man måtte føle, at man må have en særlig bestemmelsesret, fordi man betaler for drift og vedligehold direkte ud af egen lomme, så knytter der sig ingen særrettigheder til det, at man bor ud til en privat fællesvej.

Kræver tilladelse

Man har ingen særlig ret til at regulere parkering, færdsel, opsætte skilte, ændre belægning, anlægge trafikregulerende eller hastighedsdæmpende foranstaltninger etc. etc.
Alle sådanne tiltag kræver godkendelse af kommunen (der er vejmyndighed), inden man kaster sig ud i eventuelle projekter.
Man kan fremkomme med ønsker overfor kommunen, og hvis man opnår tilladelse (og ellers har de fornødne rettigheder/accept i forhold til de øvrige vejberettigede, der måtte være), så kan disse ønsker gennemføres... men for egen regning.
Har man således f.eks. i grundejerforeningen ønsker eller planer om at omforme eller regulere de lokale, private fællesveje, så kommer man ikke udenom at drøfte dette med kommunen først.
Og hvis kommunen siger ”nej”, så er den historie ikke længere.

Går den, så går den?

Hvis man uden at have den nødvendige tilladelse alligevel foretager tiltag, så kan kommunen give påbud om, at de tidligere forhold skal genoprettes, og man hænger selv på det økonomiske tab.
Og en sådan sag er jo nok ikke sjov at skulle forklare på en generalforsamling.

Parkering

Et af de punkter, det har vist sig, at særligt mange har svært ved at forstå, er, at man ikke selv bestemmer, hvem (eller hvad) der må parkere på en privat fællesvej.
Som udgangspunkt gælder Færdselslovens bestemmelser.
Herudover kan kommunen have vedtaget parkeringsrestriktioner for det pågældende område.
Ud over dette er der altså ikke noget at komme efter, hvor gerne man end vil. Egne ønsker tæller altså ikke.
Sagt på en anden måde: Hvis besøgende trafik overholder de for området gældende regler, så har de lov at parkere, uanset om der er tale om en privat fællesvej eller offentlig vej.

Smalle problemer

Nogle problemer, som vi ofte hører om, og som man skal være særligt opmærksom på - specielt i forbindelse med mindre, ikke særligt brede veje - er, at man ikke må parkere ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres.
Dette kan altså meget vel i praksis medføre, at man f.eks. ikke må parkere i den anden side af vejen overfor en indkørsel til en ejendom.
Desuden skal det (selvfølgelig) tilsikres, at f.eks. kørsel med udrykningskøretøjer (og renovationsbiler ikke at forglemme) ikke blokeres.

Parkering ved kantsten

Inden for tættere bebygget område - dvs. inden for byzone skilt - må man som udgangspunkt hverken standse eller parkere, helt eller delvist på:

• fortov
• cykelsti
• gangsti
• midterrabat
• helleanlæg o.lign

Kommunerne har mulighed for at tillade parkering på fortov, men det vil i så fald fremgå af en lokal parkeringsbekendtgørelse, ved optegnede parkeringsbåse eller særlig skiltning på stedet.

Ødelagte kantsten mv.

Uanset reglerne ses det dog ofte, at folk alligevel - formentlig bedste mening for at gavne afviklingen af trafikken - alligevel trækker op over kantstenen.
Ud over lovbetragtninger, så er der gode grunde til at lade være med at køre op over kantsten.
Ud over at man ved en parkering på fortov/cykelsti er med til at forværre fremkommeligheden for disse typer trafikanter, risikerer man at trykke kantsten ned, knække fortovsfliser og evt. ødelægge regnvandsbrønde, hvilket dermed vil udløse et bekosteligt udbedringsarbejde for den vedligeholdelsesansvarlige part.
Ved en ulovlig parkering risikerer man således som bilist - ud over risikoen for at blive meldt til politiet - også at blive mødt med erstatningskrav.

Dokumentation for skade

Grundejerforening og/eller husejere, der har ansvar for drift og vedligehold af privat fællesvej, kan gøre sig selv en stor tjeneste ved jævnlig at optage fotomateriale for vejens tilstand (deres ansvarsområde), således at det i givet fald er lettere at bevise og henføre en skade til en bestemt vognmand/bilejer.
I den forbindelse er det også en rigtig god ide at få taget et billede af den/de biler, der har været årsag til skaden, samt få noteret eventuelle vidner, såfremt en retssag bliver nødvendig for at få dækket kravet.
Men lad nu være med at konfrontere de "skyldige" på en sådan måde, at det ender med skænderier, slagsmål, ambulancer, skadestue og politi.

Vejkontaktperson

I en grundejerforening kan det være en god ide at "udnævne" et af bestyrelsesmedlemmerne til "vejansvarlig", således medlemmerne ved, hvem i bestyrelsen de kan kontakte, såfremt der opstår et forhold.

Værn om værdierne

PL vil gerne prøve at få grundejerforeningernes medlemmer (og andre) til at forstå, at det ikke er "angiveri" eller noget negativt, når man er med til at løfte det ansvar, som vi mener, det enkelte medlem/grundejer har for, at de, der forårsager skader og dermed udgifter, også er dem, der kommer til at betale for dem.
Vi ved godt, at det nogle gange er lettere for en lastvogn "bare lige" at køre op over en kantsten for at komme udenom en container eller andet, men det er en belastning, som fliser og kantsten ikke altid er beregnet til, og det betyder, at der er andre, der får en omkostning og medfører en risiko for at andre kommer til skade.
Det er alt for let "bare lige" som chauffør at køre op over kantstenen, så derfor er der ikke andet at gøre, end at vi må gøre en indsats, således at der er større risiko for, at de, der vælger at bryde reglerne, får et erstatningskrav.
For at undgå kritik skal vi da også gøre opmærksom på, at præcis samme pligt til at værne om vores fælles værdier gælder, når det er skader, der forårsages på offentlige veje, hvor anmeldelser mv. kan foretages til kommunens vejafdelings hjemmeside.