Mit Hus 2019-03

Leder

Usikkerhed om skat giver utryghed

Lad mig først pointere, at det jo går godt på parcelhusområdet og ”alting” ser roligt ud. Mange fokuserer på, at der er fortsatte prisstigninger, og at prisniveauet de fleste steder har overstået tilbageslaget. Ja, endog Det Økonomiske Råd spår, at prisudviklingen fortsætter i et afdæmpet og sindigt tempo. Ejerlejlighederne er bremset op. Det skyldes nok en kombination af flere forhold herunder en overforsyning på markedet, -midlertidigt i hvert fald, i København og Aalborg. Det er ikke en ukendt situation. Den så vi også i Sverige, men siden er de begyndt at stige igen derovre, men nu i et mere roligt tempo. Både købere af ejerlejligheder og parcelhuse er voldsomt pressede af de efter PL`s opfattelse alt for restriktive låneregler, som Finanstilsynet og Nationalbanken har presset på med, og som det er pålagt lånudbyderne at følge. Dette er med til at holde priserne nede, men det er jo en kunstig styring i stedet for, at lade markedet selv bestemme. En truende sky er, at der fra EU-side igen er forslag om, at der burde være et større krav om udbetaling. Det er et centraleuropæisk synspunkt, der ikke er i tråd med det danske marked, og som PL da troede, man havde forstået og derfor trukket tilbage. For store styringstiltag skal jo ikke frembringe en krise på boligmarkedet. Det er jo netop det, de selv advarer om, at der ikke skal ske. Så tag nu at lemp de stramme regler, der er sat ned over lånemarkedet, og som afskærer mange blandt andet singler fra at få deres drømmebolig, selv om de egentlig har råd til det. Parcelhusmarkedet er grundlæggende klædt rimeligt godt på til den recession eller svækkelse, som vi måske er på vej ind i, men der kan være en svag påvirkning fra de mere farverige developere på lejlighedsmarkedet, der kan få problemer. Endnu en gang er det blevet dokumenteret, at 64 % af landets boligejere ikke er indstillede på at betale mere i boligskat for at finansiere højere offentligt forbrug. Kun 8 % siger ja, fremgår det af en Epinion undersøgelse, som Nybolig har gennemført. I kommentarerne konstaterer man, at usikkerhed om de nye, kommende boligskatter godt kan påvirke boligejernes holdninger. I PL syntes vi, at man politisk ikke skal være tonedøv overfor, det man her kan kalde et overdøvende tavst flertal. Hør nu efter Der ønskes tryghed omkring ejendomsskatterne, ellers risikerer vi for store udsving, og at nogle kommer i klemme, fordi køberne går i dækning. PL efterlyste igen en delvis udskydelse af i ikrafttrædelsen, da man senest forsinkede ejendomsvurderingerne og dermed ejernes information om deres kommende ejendomsskat på deres parcelhus. Der kom desværre ikke nogen beslutninger i forhandlinger før folketingsvalget, og nu ser det ud som om, at der ikke i lovkataloget er medtaget den lov, der skal udmønte boligskatteforliget. Når vi først får ejendomsvurderingerne og skatteprocenterne i anden halvdel af 2020, selv om de skal gælde fra 2021, så må det efter PL´s opfattelse være muligt at opdele komplekset, så informationerne og skattekompensationerne afklares først. Men udskyd ikrafttrædelsen et år for de ejendomme, der skal betale mere i ejendomsværdiskat. Provenumæssigt vil en udskydelse være neutral, idet det jo er de ejendomme, som får den positive ”skattepakke med i restejertiden”. Denne skattepakke vil bortfalde, når huset handles, og dermed som konsekvens udløse en prisreduktion. Derved får markedet og køberne tid til en tilpasning, idet det tidspunkt, hvor nye købere skal betale de nye, høje skatter, der først træder i kraft fra 2022.

Allan Malskær, landsformand, cand.polit.