Mit Hus 2020-01
Leder
Hovsa - dette var der (desværre) ikke nogen, der havde set komme
Pandemien er over os, og regeringen har iværksat tiltag, der skal forsøge at afbøde smittekurven for samfundet som helhed. Dette betyder, at mange danskere er nødt til at holde sig til privaten med alt, hvad det medfører i forhold til fysisk og mental sundhed.
Skal man i isolation/karantæne, så er det for mange godt, at man har eget hus og have. Risikoen for ”celle-kuller” kan afværges med en tur på græsplænen eller at rode i baghaven.
Men glem ikke to faktorer: 1) samfundssindet og 2) der tabes penge ved at have finanserne stående på en bankkonto.
Overvej derfor kraftigt, om ikke det er projekter på huset eller i haven, der kan sættes i værk nu samtidig med, at man dermed kan hjælpe de små håndværkere til at overleve perioden. Man kan sagtens have håndværkere til at arbejde på huset, selv om man skal holde afstand.
Hovsa - hvad var det nu for noget med den der sommertørke forrige år, og for nyligt med meget vand og oversvømmelser?
Ja, mange vil nok umiddelbart sige: ”Nå, ja, det er da også rigtigt”. Hukommelsen er nogle gange kort og fokuserer mest på de umiddelbare prøvelser. Men dit hus husker måske bedre end du, de udfordringer det gav. Og var der ikke lige noget, der skulle forbedres, når der igen kommer ekstreme situationer for din familie og dit hus? Samtænk energirenoveringer såsom isolering og varmepumper med bedre ventilation og måske afkøling om sommeren. Selv om ”sne & frost” er ved at være glemt, så kræver det faktisk ikke megen ændring i de atmosfæriske forhold at få presset et højtryk fra Sibirien ned over vores lille land, så i fremtiden kan næste klimaudsving være, at vi får en fimbulvinter - og hovsa - det er vi heller ikke forberedte på, vel?
Ingen tvivl om, at bekendtskabet med covid-19 har givet anledning til mange ”hovsa’er”.
Hovsa - hvad skete der lige med renten?
Forsvar af kronen og panik på finansieringsmarkedet medførte, at også renten pludselig blev covid-19 feberramt.
Hovsa - hvad var det lige, der skete med faldende hussalg?
Afstandskravene og ingen nærkontakt betød, at der kom færre ”håndslag” på salg.
Hovsa - hvor er debatten om boligskatten og de for meget opkrævede milliarder?
Selv om forhandlingerne er på pause, så ruller de for meget opkrævede boligskatter, der jo skal tilbagebetales, stadig ind i statskassen. Og løsningen til, hvordan den Gordiske knude skal løsnes, ligger fortsat bag horisonten.
Samlet set bliver der et pænt efterslæb, når Danmark skal i gear igen. Men så er det godt, at også parcelhusejerne er klædt på til at kunne klare de stød, som virkeligheden giver en gang i mellem.
Jeg bliver også spurgt, hvad der sker på den anden side af nedlukningen af Danmark. Dette er der mange, der har deres opfattelser af - afspejlende deres indgangsvinkler. Det er min opfattelse, set som landsformand for PL, at vi - efter næsten, at have været i karantæne med huset - fortsat vil kæmpe for at beholde vores eget hus, og der vil være mange, der vil gøre endnu mere for at komme til at blive parcelhusejer.
Ja, der vil endog være en del, der har fået coronakuller af at bo i for små lejligheder, og selv om det måske er i ganske vist attraktive (og dyre) områder, så vil de nu realisere drømmen om eget hus. Også selv om det ikke lige er i et fancy byområde men i forstæderne, de økonomiske muligheder findes for et godt parcelhus. Så ingen panik, men ro på med salget af hus nu, hvis man ikke er i en presset situation. Der skal nok være eller komme en efterspørgsel, og dermed igen relativt stigende priser.
Personligt frygter jeg mere reaktionerne på de kommende skattekonsekvenser, når resultaterne af ejendomsvurderinger og skattereform slår igennem. Men jeg har en lønligt håb om, at de politiske forhandlinger, der skal i gang igen, vil være påvirket af, hvad vi har været i gennem sammen, således at fornuften sejrer, og boligejerne ikke i visse områder bliver plukket yderligere efter 2024.
Hvad så med økonomien? Her er det min opfattelse, at hvis den danske fastkrone-politik kan holde, så vil den voldsomt store likviditet i det internationale økonomiske system og en økonomisk relativ stagnation betyde, at de danske renter svinger helt tilbage, ja, måske tager endnu et dyk. Udgangspunktet skal huskes nemlig, at der er en bundsolid dansk økonomi samt, at det er også det, der netop kendetegner det danske parcelhusmarked. Heller ikke under den finansielle krise var det parcelhusejerne, der blev tabt store beløb på. Selv om det gjorde ondt på rigtig mange af os, så var det få, der ikke kunne betale.
Men på positiv siden tæller også, at tiden er kommet til, at der skal gøres plads til flere udstykninger af parcelhusgrunde. Der er så mange tegn i sol og måne på, at der i mange dele af landet skal bygges flere parcelhuse, for at efterkomme efterspørgslen efter eget hus og undgå den overefterspørgsel, der indirekte er med til at udløse voldsomme prisstigninger på hele bestanden af parcelhuse. Det er grænsende til svineri, når kommuner og andre profitmaksimerer, ved at udstykke for få grunde, så priserne for ”græsmarker”, som tilfældet er nu, er ekstremt høje.
Jeg forudser også, at der, som effekt af Coronakrisen, vil være flere husejere og arbejdsgivere, der ønsker, at der skal være mulighed for hjemmearbejdspladser, samt at disse indrettes bedre og måske i eget værelse. Fremtiden er ikke nødvendigvis, at arbejdet skal ske i et ”samtalekøkken” eller stue, f.eks. når man er på nettet, eller måske er 2 hjemme, der har ”møde med kollegaerne”. Flere dage med hjemmearbejde giver ud over de umiddelbare fordele også flere afledte samfundseffekter, der burde kunne udbygges. PL efterlyser stadig, at man kan få betaling for eller fradrag for hjemmearbejdspladser. Myldretidsbelastningen af veje og offentlig transport kan reduceres ved en opblødning af mødetider og vilkår for hjemmearbejde, hvilket vil indebære en samfundsgevinst.
På den anden side - altså når vi lander i en efterfase - vil der være nye udfordringer og muligheder, men jeg advarer imod, at man ikke ser perspektiverne, men gennemfører hovsaløsninger.