Mit Hus nr. 2021-01
Leder
Mit lille ordspil går ikke på, at jeg opfatter husejerskab som et pokerspil, men at der er så mange, der nu gerne vil bo i eget hus eller ejerlejlighed. Fra os i den ejerboligform, der er blevet lagt for had (og skatter) fra mange sider, må smides en topmelding på bordet om, at vores boligform er på vej til igen at være mere attraktiv, men at der er for få huse til rådighed.
Undskyld, at vi parcelhusejere, og de, der gerne vil være boligejere, ikke opfører os, som eksperterne havde forventet i en Coronatid, men at der ”stemmes med fødderne”, - selv om der er indført nye lånerestriktioner og er løftede pegefingre. Papir er taknemmeligt, og udtalelserne er bragt i aviser, der er smidt væk. Men i dag kan man elektronisk klikke de gamle artikler frem med de store advarsler.
Vi er selv også en slags eksperter her i PL og har mange års erfaringer i at aflæse boligmarkedet. Vi mente i modsætning til så mange, at boligmarkedet nok skulle kunne klare sig også i en Corona-tid, og det må man jo sige, det har. PL havde dog trods alt ikke forudset et så voldsomt prispres, også set i lyset af den kommende skattereform fra 2024 for boligskatter.
Ja, nu virker det nærmest som en katastrofe og en risiko for den danske økonomi, at der er de relativ store stigninger, hvor nationalbankdirektør senest har forudsagt 9,7 % ´stigning i 2021 oveni i stigningerne i 2020. Vi ved da også, at der er højt efterspurgte områder, hvor stigningerne samlet kommer pænt op i de tocifrede tal.
Og hvor er så problemet med, at det er et boligmarked, hvor det er efterspørgslen, der bestemmer? Det kan da ikke være en overraskelse for nogen, at priserne stiger, når der er en stor overefterspørgsel.
Husk, at kritikken blandt andet kommer fra de selv samme politikere, der har ansvaret for, at det er så svært og dyrt at få nye byggegrunde til at afhjælpe overefterspørgslen.
Derfor siger PL fortsat, at løsningen bør være at lempe reglerne for, hvor der må bygges, samt at få frigivet flere områder til nyudstykninger. Derved får samfundet også plads til de, der skuffede må se, at deres privatøkonomi ikke kan klare de højere priser og skatter. Men udstykningerne skal ske uden, at der skabes voldsom profit på at sælge græsmarker til udstykninger. Vi er fortsat dybt forargede over, at der er kommuner, der tjener millioner på at udstykke, uden at de bliver beskattede ligesom private udstykkere, der skal betale skatter til staten af deres fortjeneste. De kommuner, der har plads, kan grinende - hen over hovedet på resten af samfundet - stikke en ubeskattet gevinst i den kommunale lomme.
Men når vi nu er glade for et fuldt hus, så skal vi boligejere huske, at der er en bagside af medaljen eller rettere, at Staten har en Royal Straight Flush. Det er nemlig politisk bestemt, at uanset hvornår man har købt en grund og et hus, så stryger finansministeren puljen! Vi skal desværre beskattes af den værdi, som Staten ejendomsvurderer os til - uanset købspris. Denne misundelsespolitik, der ligger bag dette politisk fastsatte system, kæmper PL fortsat imod. De ejere, der ikke har handlet bolig, får en papirstigning i friværdien, og de højere priser vil påvirke vurderingspriserne, der skal beskattes fra 2024. Så ja, nogle tjener på et salg, andre køber på et pænt højt niveau og skal sammen med dem, der er ”fortsættende ejere” betale mere i ejendomsskatter. Nye ejere fra 2024 skal straks betale efter de formentlig højere vurderinger, mens fortsættende ejere kan indefryse skatterne, men de forfalder ved salg.
”Skattereform skal stoppe boligfest”. Dette var Børsens overskrift efter, at Nationalbankdirektør Lars Rohde havde fremlagt sin økonomiske redegørelse 17. marts. Han mente godt nok, at stigningerne kunne forklares delvist med de lave renter og høje indkomster, men at udviklingen er til kanten. Endvidere lagde han meget vægt på, at den gentagne gange udsatte skattereform faktisk træder i kraft. Det blev af ham understreget, at det vil virke stabiliserende på priserne, at det nye system indebærer, at skatten stiger, hvis priserne stiger. I det tilfælde, at der igen sker en udsættelse, vil der ifølge Rohde være mere ”værktøj” i skuffen til at eventuelt at regulere markedet.
Nej, jeg mener ikke det at eje en bolig skal opfattes som et spil poker, men jeg klager mig over, at der er et samfund, der - uanset udviklingen - får en sikker gevinst, mens vi andre må betale indsatsen og tage risikoen.