MIT HUS nr. 2021-02
I bestyrelsens mundtlige beretning (landsmøde afholdt 26. juni 2021, red.) og debatten konstaterede jeg (AM), at det, selvom der har været store variationer, havde været gode år for parcelhusejere rent prismæssigt og med flere, der (naturligvis) ønsker vores boligform.
Men det skal altid huskes, at der er en bagside af en medalje. Blandt andet følger der øgede afgifter, skatter og udfordringer på flere områder- for ikke at glemme en stor og farlig misundelse over, hvad vi har ”tjent”.
Et af hovedpunkterne var en drøftelse af en række af problemerne omkring den flere gange udsatte ejendomsvurdering og dermed udskydelse af boligskattereformens fulde gennemførelse.
PL forventede ikke, at systemet på nogen måde ville komme til at fungere, sådan som partierne i forliget havde fået sat i udsigt og planlagt efter – og ikke mindst havde ”lovet boligejerne”.
Det måtte konstateres, at der er et voldsomt politisk pres på, at komplekset – uanset de mange problemer - ”skal på plads”. Det er blevet en politisk ekstrem varm kartoffel, selv om forudsætningerne og systemet sejler - eller måske kuldsejler. PL må konstatere, at problemet er, at det nuværende system er ”dødt” og det kommende må forventes at bliver presset igennem, uanset hvad og med hvor mange fejl, der måtte være.
Det må konstateres, at resultatet, når der blev skubbet så kraftigt politisk, er blevet, at man tager en lille bid af de ejendomme, der er lettest at håndtere rent vurderingsmæssigt og sender dem ud i efteråret 2021.
Beregningerne af resten, som man regner med at færdiggøre i 2022/2023/2024, er man endnu ikke ret langt med at få bearbejdet og kontrolleret i systemet.
Det fornemmedes, at styrelsen trods tilførslen af stadig flere økonomiske ressourcer mangler uddannet mandskab.
AM havde helt ondt af de embedsmænd, der skal få et eller andet haltende system til at fungere.
Det virker som om, at når der uddannes medarbejdere til de forskellige funktioner i systemet, jobskifter de i stort omfang til andre spændende eksterne jobs, og flere af nøglemedarbejderne var hoppet til den private sektor, oftest til en langt højere løn.
En af ministeren nedsat gruppe, der skulle ”trykprøve” det kommende vurderingssystem, kom med en skarp kritik, der konkluderede, at det nuværende arbejde ikke er godt nok. Desuden kritiseredes det, at alt for mange af nøglefunktionerne – herunder dele af de koordinerende funktioner - var udliciteret til konsulentfirmaer oftest uden god nok styring. Der var igen blevet tilført flere ressourcer, der nu er i milliardstørrelsen.
Apropos økonomi, så skylder Staten mindst 14 mia. kroner til over 700.000 boligejere primært i mindre byer og landdistrikter, hvor bygningsejere skal have for tilbagebetalt dækkende for meget opkrævet ejendomsskat og rente deraf. Det er yderst politisk kritisabelt, at man i så mange år bevidst har opkrævet det, man vel kan sige har været ulovlige, for høje skatter.
PL har kraftigt gjort opmærksom på, at der endvidere er et særligt problem, idet man politisk i forliget har valgt ikke at betale for meget betalt boligskat tilbage til afdøde boligejeres dødsboer mv. fra 2011-2022.
En udbetaling ville i øvrigt også kræve, at der skulle ske en genåbning af afsluttede boopgørelser.
I og omkring de store og større byer har man teoretisk betalt for lidt i ejendomsskat, men dette kan naturligvis ikke opkræves. Men i de områder må man forvente at få højere ejendomsvurderinger.
PL’s holdning var fortsat, at boligejerne i god tid burde have en klar forventning om, hvad skatterne vil blive i 2024, og ikke få det i sidste øjeblik eller måske først få vurderingerne i 2024, hvilket forventedes på landsmødet ville være den skøre situation.
De boligejere, der har betalt for meget skat i årene tilbage fra 2011 og renter heraf, får disse tilbage i 2022, 2023 og 2024 med renters rente. Beløbene blive forrentet med 6.2% i årlig rente. Og renten er vel at mærke skattefri.
Finansministeren har derfor et problem med en gæld til boligejerne på mindst 14 mia. kroner, som ingen politikere, så vidt det var PL bekendt, har regnet fuldt med ind i statsbudgetterne.