Mit Hus nr. 2021-03

Leder

Rammer ”senfølger” parcelhusejere?

Heller ikke parcelhuse er, som de fleste ejere har opdaget, gået upåvirkede og umærkede gennem en coronakrise, samt de konsekvenser denne har haft.
Trods mange økonomers forudsigelser var der kun få måneder, hvor frygten fik priserne og efterspørgslen til at falde. Men dette tilbageslag blev lynhurtigt opslugt af den underliggende øgede efterspørgsel, der var og fortsat er, særlig kraftig eller endog voldsom i Hovedstadsområdet og de større byer.
Jeg syntes næsten, det er som om, at parcelhuset med sin øvrige fortræffeligheder er blevet genopdaget og revitaliseret. Mange har opfattelsen af, at det kan da ikke være rigtigt, at der er så mange, der vil være ejere af en ejerbolig, og at priserne kan stige så meget i en krisetid.
Men man skal have for øje, at der allerede før pandemien var en virkelighed med lav rente, høj beskæftigelse og stigende reallønsudvikling, der havde fået mange familier til at overveje at købe eller skifte ejerbolig. Kombiner dette med en befolkningstilvækst blandt købedygtige familier og færre ældre, der ville ”opgive” at blive boende i deres parcelhus. Når der er flere, der vil købe, og færre, der vil sælge, så stiger priserne. Det er en almindelig udbuds- og efterspørgselsmekanisme, der i dette marked resulterede i stigende priser.
Garnituren til denne sammenkogte ret, der har resulteret i så mange salg og store prisstigninger er, at der udbydes alt for få nye parcelhusgrunde i de overefterspurgte områder. Dertil kommer, at mange ejere af specielt ejerlejligheder havde opbygget friværdier, der kunne få dem til at opfylde drømmen om at få foden under eget parcelhusbord og fingrene i egen jord i haven.

Nyt modeord

Men der er kommet et nyt modeord nemlig ”senfølger” af Covid 19. Jeg er spændt på, om den trend, som jeg har beskrevet, er stærk nok til også at klare de mange nogle gange lidt mærkelige følgeeffekter, som vi ser af de mange restriktioner, indgreb og usikkerheder, der specielt internationalt er sket i krisens kølvand.
På det seneste er en senfølge de produktions – og forsyningsproblemer kombineret med de voldsomme stigninger i energipriserne, der truer med at ramme det økonomiske opsving, som f.eks. EU har investeret milliarder af euro i at få sat i gang efter pandemien.
Ud fra et økonomisk perspektiv har højere energipriser potentiale til at forsinke genopretningen og øge inflationen. Dette kombineret med blandt andet et nervøst internationalt aktiemarked betyder, at der igen sker følgereaktioner på renten, der jo helst ikke skulle stige så meget, at det bliver dyrere at få boligfinansiering. Men igen er økonomerne uenige om, hvad der sker på dette område. Jeg hælder til den opfattelse, at den strukturelle ændring, blandt andet i likviditeten, der er sket i de finansielle markeder ved de mange indgreb, vil få inflationen og renterne til at falde tilbage, så det kun er kortvarige udsving, der kan gøre boligmarkedet usikkert.
Ustabiliteten på energimarkedet, herunder det politiske spil, samt ubalancen i det internationale gasmarked omkring gasforsyningen har været med til at give kraft til voldsomme prisstigninger i øjeblikket på både gas, kul, el og det vil også indirekte komme til at ramme fjernvarmen. Det virker som om, der er nogen, der med frygt for forsyningssikkerhed i vinteren spiller et internationalt spil som accelereres af senfølgerne af pandemien.
Det kan godt komme til at gøre lidt ondt på pengepungen, men de der har fulgt rådene om at få isoleret deres parcelhuse i tide kan være tilfredse med deres rettidige beslutning, og den nu kortere tilbagebetalingstid på deres investering. Materialerne er i øjeblikket blevet dyrere, og det er sværere at få både materiale og håndværkere. Men tag nu og planlæg til næste år, at der skal ske noget med huset.