Mit Hus nr. 2024-01

Leder

Nabo! Min skat! Tak!

Nej, det er ikke nogen lummer bemærkning (og dog) hen over den nye hæk. Det er en realitet for specielt nogle nyudstykninger af boliggrunde samt for grundejerforeninger med fællesarealer. Uden at få det at vide, er nogle uheldige grundejere blevet udnævnt til at være skatteopkrævere for grundskat på naboernes grunde. Desuden skal grundejerforeningens kasserer hos sine naboer opkræve grundskat af fællesarealet, hvilket formentlig skal ske via kontingentet.

Det er denne gang igen en følgeskade af den politiske lappeløsning, der blev hastegennemført, fordi der igen var forsinkelser i gennemførelsen af det nye vurderingssystem - lappen var et nyt begreb nemlig ”en foreløbig vurdering”. Det er vi alle blevet omfattet af. Vurderingen er uden en klageadgang skattemyndighedernes bedste bud på, hvad den enkelte grund og ejendom var værd den 1. januar. Når den endelige vurdering kommer flere år forsinket, kan vurderingen og skatten være højere eller lavere.

Boligejer = erhvervsvirksomhed

Men de, der nu skal betale skat for sine naboers grunde, er de nye ejere af en såkaldt hovedmatrikel, der efter skæringsdatoen er blevet udstykket i flere undermatrikulere grunde f.eks. i 20 grunde. Da grundene derfor opfattes som en erhvervsvirksomhed/ejendom, beskattes ejeren af hovedmatriklen grundskat for hele værdien. Dette helt desuagtet grundene på beskatningstidspunktet er solgte og måske bebygget. Ejerne vil så ved den endelige beskatning formentlig få rettet fejlene, men i mellemtiden hænger ejeren af hovedmatriklen på grundskatten.

Hvem havde dog i sine værste overvejelser om det danske skattesystem drømt om, at jeg nu i over 10 år har kommunikeret omkring fejl og uhensigtsmæssigheder i boligskattesystemet. Næsten alt sammen forårsaget af den ulykkelige forestilling om, at man skulle kunne finde et ”retfærdigt ” og millimeter optimeret beregningssystem, der politisk kunne tilfredsstille det, at man skulle beskatte nogle boligejere for at bo i deres eget hus. Lejerne skulle naturligvis gå næsten fri, men alligevel få de fordele som boligskatterne med sine mange milliarder kroner har på statsfinanserne.

To-cifrede tal

Vi kan nu i midten af marts 2024 notere os forårsvejr med to cifrede grader. Men der er også flercifrede tal på de mange milliarder af kroner ekstrabevillinger til det nye vurderingssystem, der vel kan fejre sit tragiske og omtumlede liv med at få fjernet betegnelsen ”nye” og erstattet det med et par betegnende ukvemsord, hvor ”forhadt” og ”fejlfuldt” vel er de pæneste prædikater.

Vurderings- og boligskattereformen trækker stadig store overskrifter og indholdet i nye historier i pressen spænder meget bredt og rækker da udover parcelhussektoren også ind i andre dele af bolig- og erhvervsejendomssektorerne, såsom fritidshuse, andels- og ejerlejlighedsboliger tillige med virksomhedsejere mv.

Der er rigtig mange ideer i pressen, men også fra medlemmer og andre interesserede, til, hvordan situationen er eskaleret, og hvem der skal hænges op og i hvad. Men faktum er, at der er et stadig solidt antal partier bag forligene om dels oprindelige ideer, men også bag de løbende udskydelser og lappeløsningerne, der er foretaget. Det virker dog som om, der er mange detaljer, der ikke er tilgået eller er forstået lige godt af alle parter i forligsdrøftelserne. Så hovsa, der var der igen en hovsaløsning. Men tro mig, der kommer flere, for jeg tror ikke, man kan komme i mål med alt det, man har lovet om en retfærdig og præcisere boligskat, som borgerne kan forstå.

Retssikkerheden er voldsomt udfordret af det nye system, når ejere ikke kan klage og få rettet klare fejl og misforståelser, som betyder stor økonomisk risiko og tab for den enkelte. Der er alt for meget usikkerhed til, at det kan accepteres. Det er som om, det er systemet, der styrer, og politikere og borgere kommer halsende bagefter og bare må finde sig i systemets tyranni. Tillid til, at det er retfærdigt, har jeg svært ved at se, at der er mange, der har. Vi har opfattelsen, at borgerne generelt virker opgivende også fordi, der ikke synes at være nogen plan B. PL efterlyser derfor, at der må placeres et ansvar for nogle fejlene både politisk og administrativt, samt at der repareres på de åbenlyse fejl.