Mit Hus 2024-04
Leder
Det er dejligt at gå ud af året 2024 med positive økonomiske udsigter for boligmarkedet, og dermed kan vi med øget tryghed tage hul på et nyt år.
Senest er det i ”Regeringens økonomiske redegørelse”, at der er opjustering af skønnet for 2024, ligesom det skønnes, at der i 2025 og 2026 fortsat vil være pæne prisstigninger. Skønnet for 2024 er forhøjet fra en husprisstigning tidligere i år på 2,7 % til nu estimeret til at blive på 3,8 % på landsplan. For 2025 er der sket en forøgelse fra et skøn på tidligere 3,0 % til nu 3,3 % og for 2026 vurderes huse at stige med 3 %.
Det er højere indkomster og lavere renter, der ifølge redegørelsen generelt skubber til efterspørgslen efter ejerboliger. Som en slags konklusion konstateres det med økonomsprog, at ”der generelt ikke er tegn på opbygning af ubalancer på boligmarkedet”.
Der er ingen tvivl om, at der sagtens kan dryppes noget malurt i nytårsbægeret, men sådan er det jo altid, når man ser boligmarkedet ud fra et gennemsnit. Der er således store geografiske forskelle i efterspørgslen, og det slår igennem på i både prisudviklingen og boligsalget. Dette kan også ses på , at både liggetid før salg og indtægts- og formuekrav til familierne er meget forskellige. Der er ingen tvivl om, at der er noget usundt i den nuværende struktur af udbud og efterspørgslen, men man kan jo ikke fysisk flytte rundt på huse og byggegrunde. Da der er for få udstykninger i overefterspurgte områder, kan markedet desværre ikke honorere det faktum, at et stort flertal af familier helst vil bo i sin egen ejerbolig. Det kræver politisk villighed og modenhed til at ”give folket hvad de vil have” nemlig flere byggegrunde til ejerboliger.
I løbet af det seneste år har PL her i MIT HUS haft fokus på en del områder. Jeg frygter desværre, at selv om vi har skrevet meget om beskatning af grundejerforeningers fællesarealer vil der være foreninger, der bliver overraskede over, at de skattemæssigt nu opfattes som erhvervsdrivende foreninger. Fordi man bestemt af lokalplaner mv. har rekreative områder, som det så smukt benævnes, skal der nu via foreningskontingentet årligt betales en stigende grundskat, der ligesom så meget andet er geografisk skævt fordelt, idet den rekreative beskatning er så ”kreativ” indrettet, at den bestemmes af de omkringliggende boligers grundvurdering. Også her efterlyser PL politisk villighed og modenhed, idet det er en ommer.
”Vandet er gået”, kan man næsten sige, i debatten om, at vandet truer flade Danmark fra oven, fra siderne og fra neden. Ja, det er i dag noget stadig flere har fokus på, når der skal handles bolig, og dermed er risikoen for vand, uanset hvor dette kommer fra, en faktor i vores boligstrukturs robusthed. Det går for langsomt med implementeringen af klimatilpasningsplanen. Men heldigvis lader det til, at der nu lovgivningsmæssigt kan åbnes op for, at kommunerne kan tillade at forsyningsselskaberne sænker grundvandsstanden i kloakerede områder ved at dræne. Det byder PL velkomment, selv om udgifterne skal betales af de lokale vandforbrugere. Højere grundvandsniveau og øgede regnmængder er, hvad man kan kalde et stigende problem, idet der allerede kan noteres et en meter højere grundvandsspejl i landsgennemsnit. Og udsigt til en yderligere stigning på 10-27 centimeter over de kommende 70 år. Igen er det en gennemsnitlig betragtning, således at der af de truede 450.000 bygninger allerede nu er nogle, der kræver meget hurtig indsats. Også her efterlyser PL politisk villighed og modenhed, ligesom vi mener, at vandproblemerne er et samfundsmæssigt ansvar, hvorfor det ikke er den enkelte, der skal betale f.eks. for trusler fra stormflod og oversvømmelser, men at der skal ske koordinerede indsatser fra samfundets side.
Men husejere har altid været udsatte for mange omvæltninger og nye situationer, hvorfor det er på sin plads som nytårsønske at håbe, at vi er robuste. Det ifølge ”den danske ordbog” betyder, at vi er modstandsdygtige over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser, og at vi tåler fysisk eller psykisk modstand.
Godt nytår