Forhøjet bidrag mangler godkendelse

Pressemeddelelse 5. marts 2010

Mange parcelhusejere oplever, at bidragene for vores realkreditlån ”lever” et liv for sig selv, og selv om det f.eks. er en procentsats på 0,5, man betaler, så har prisudviklingen betydet, at der er sket en eksplosion i de indtægter, som realkreditten får fra boligejere.

Manglende konkurrence

”Bidraget skal dække administration og tab på de realkreditlån, som vi boligejere optager. Men i Parcelhusejernes Landsforening (PL) har vi meget svært ved at se, at de stadig større beløb pr. lån og de stadig faldende omkostninger ved at administrere systemet, kombineret med ekstremt få tab på nogen måde kan retfærdiggøre, at bidragene ikke har været sat ned. Det kan vi kun tilskrive den manglende konkurrence og det, at vi som boligejere ikke har nogen pressionsmulighed og kan forhandle bidrag, således som store låntagere med flercifrede millionlån har kunnet gøre. Det mærkelige er så, at det jo netop er disse erhvervs- og boligejendomme, der har været tab på og øgede risici ved. Og derfor er det netop overraskende, at der er realkreditinstitutter, der har forhøjet eller har varslet forhøjelse af gebyrerne for boligejere, uden at vi kan se andet end at de relativt lave tab, som de har haft primært kommer fra de store ejendomme”, bemærker Allan Malskær.

Bidragene burde ned og ikke op

Da huspriserne steg voldsomt, appellerede PL til at realkreditinstitutterne burde nedsætte deres bidrag, der steg med samme takt, men blev afvist. PL’s begrundelse var, at der ikke er særligt større omkostninger for realkreditten ved et lån, der er dobbelt så stort, og at der heller ikke risikomæssigt var nogen årsag til, at der skulle betales mere end dobbelt så store kronebeløb i bidrag. Samtidig har det været ekstremt svært at få realkreditinstitutterne til at forstå, at de automatisk burde nedsætte bidragene for eksisterende lån i takt med at pantets sikkerhed steg i kraft af låneafdrag og stigende priser. Dette er ellers indbygget i realkreditsystemet, idet man betaler et mindre bidrag for den laveste risiko og et større bidrag for de yderstliggende lån i prioriteringen.
”Men den almindelige låntager har heller ikke fået denne kundevenlige håndtering med adgang og information om nedsættelsesmulighed, som PL mener det ville være naturlig i et kundeforhold, hvor realkreditinstituttet jo også har en rådgivningsfunktion. Man har kun villet nedsætte bidragene i forbindelse med anden låntagning i samme realkreditinstitut”, bemærker landsformand Allan Malskær.

Markedet berettiger ikke til stigning

På denne baggrund har PL reageret kraftigt over, at nu også Nykredit, der har 40 % af markedet, har varslet stigning af bidrag, og det vel at mærke i et marked, som vi oplever som værende fuldstændig uden konkurrence. Herefter er det vel bare er et spørgsmål om tid, inden de sidste institutter også tager højere bidrag. Og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor bidragene udgør så væsentlig en del af f.eks. rentetilpasningslån, at det svarer til 1/3 af selve renten på flexlån på ca. 1,5. Den yderligere baggrund er, at ”PL kan huske, at da konkurrenceforholdene blev yderligere forværret, fordi Nykredit købte Totalkredit, accepterede Nykredit, at en af betingelserne var, at de skulle nedsætte deres bidrag til fremadrettet maksimalt 0,5 %. PL mener, at under de givne omstændigheder for dette tilsagn, har Nykredit derfor ikke lov til at lave en sådan forhøjelse. PL går derfor ud fra, at Konkurrencestyrelsen og ministeren snarest går ind i sagen”, slutter landsformand Allan Malskær.

Manglende godkendelse

Bidragssagen er 4. marts omtalt i Berlingske Tidende Business tillæg side 4 under overskriften ”Forhøjet bidrag til Nykredit på kant med loven”, hvori PL har fået fremført sit synspunkt og dette ses bekræftet af en række eksperter. Allan Malskær er i relation til en manglende godkendelse fra Konkurrencestyrelsen citeret for: ” Er det ikke sket, så er varslingen af det højere bidrag ulovligt. Så bliver Nykredit nødt til at udskyde forhøjelsen, indtil Konkurrencestyrelsen har taget stilling til sagen. Man kan ikke begynde at opkræve et beløb hos kunderne, når der er tvivl om, det er lovligt”, siger Allan Malskær.