28. maj 2010

Pressemeddelelse

Nej til post-tyrani

Det er simpelt hen uhørt, at man i et politisk forlig kan diktere, hvor parcelhusejeres postkasser skal stå.

Det bliver en stor udgift for Danmarks parcelhusejere, at alle nu bliver tvunget til at opsætte postkasser ved deres indgang. Desuden er der mange steder, hvor det vil komme til at se ud "ad h... til" og det vil skæmme billedet af mange områder. Der vil være en lang række praktiske problemer med at der ikke er plads, at det vil være svært at få tømt postkasserne og at det også vil indebære, at reklamer og lignende fra andre kommer i postkasserne.

Kriminalpræventivt? Nej!

Vi kan sagtens forestille os, at det er en invitation til indbrudstyvene, der nu meget let kan checke, om der er nogen hjemme og under en ferieperiode vil det være et tag-selv-bord for indbrudstyve og hærværksfolk, at lettilgængelige postkasser nu med flammeskrift nu fortæller, at "her er ingen hjemme".

Færdselssikkerhed? Nej!

Vi ser ikke nogen væsentlig besparelse for postvæsnet, med mindre at det er for at vi nu skal til at se endnu flere postbude ræce ned ad fortovene på deres knallerter/cykler, så de er til fare for de gående, mens de lynhurtigt smider post ind. Den meget korte afstand, der typisk er indtil et parcelhus, de efterhånden få gange på en uge, der afleveres post, kan umuligt være en årsag til, at man skal lave et så stort indgreb overfor mange parcelhusejere.

Handicapvenligt? Nej!

PL noterer sig, at Ældresagen også meget fornuftigt er gået ind i sagen på vegne af deres medlemmer, da der i dette forlig klart ligger, at man fratager en service fra folk, der må siges at være i en udsat gruppe. Således rammer man en række personer, der permanent eller midlertidigt har svært ved at tømme postkassen.

Fri konkurrence? Nej!

Samtidig sætter man priserne op for at holde liv i en statsstøttet mastodont, der ikke kan overleve på almindelige markedslignende forhold, og hvor servicen og postsikkerheden forringes år for år. Det er de stadigt færre, der formaster sig til at benytte postvæsnet, der straffes med stadig højere omkostningsniveau, der kun kan tages som indtægt for en selvforstærkende dødsspiral.

Serviceforbedring? Nej!

Vi ser postforliget som en falden-på-knæ for en bevarelse af en konkurrenceforvridning og en fortsat blokering for fri konkurrence, der helt givet vil kunne genoplive den service, som afsenderen af posten forventer at få, når man har betalt i dyre domme for at sende post til de modtagere, der nu bliver generet med, at man griber ind i, hvor de skal sætte postkassen, uden omtanke for de problemer, som dette medfører.