Presse, 3. juli 2010
PL mener, at når kommunen med eller uden information til borgerne beslutter, at man vil lade græsset stå og dermed springe i frø sammen med ukrudtet, skal man lokalt og i sine grundejerforeninger sørge for, at der protesteres over denne lette løsning med ikke at slå græs i stedet for at spare andre steder. Vi håber da ikke, at det smitter til parcelhushaverne.
Det er velerhvervede rettigheder kan man næsten sige, at der dels er adgang til parker og grønne græsplæner/områder, og dels også, at man som naboer til disse har krav på, at de vedligeholdes.
Det at være nabo til kommende græs- og ukrudtsmarker er så absolut ikke sjovt. Alle borgere og brugere får markant reduceret en del af de aktiviteter, der tidligere kunne ske på arealerne. Derfor bør den ændrede anvendelse ikke være noget, der bare skal ske ved en administrativ beslutning, men der skal være nogen, der politisk tager et ansvar, - men dette er måske også lettere nu, når der lige har været valg.
Men PL gør opmærksom på, der er yderligere problemer end bare den reducerede anvendelse af arealerne. Der vil således ske en faunaændring af de planter, der kommer i området, hvilket vil kunne betyde, at allergikere vil kunne mærke det. Der vil også komme andre dyr i området, - noget vil sikkert være velkomment, men der vil også være dyr som rotter og de farlige flåter, der får nye jagtmarker.
Mange steder er der parcelhusejere, der nu kommer til at bo op af græs- og ukrudtsmarker og dermed får de mange gener, når der fyger ”frø og ugræs over hegnet”. Vi opfordrer disse borgere og grundejerforeninger til at protestere, når de har gener.
Jeg mener desuden, at der med den nye situation vil være steder, hvor der vil være en ny brandfare, når grill eller leg med tændstikker får en tør græsmark til at blive til en steppebrand, hvilket vil true både de mennesker, der er i området og naboejendommene. Det er en risiko vi vil følge op på om er acceptabel sikkerhedsmæssigt, slutter Allan Malskær.