Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 11. Oktober 2010

Presse, 5. november 2010

Hastelovforslag på vej !

PL noterer sig med stor tilfredshed, at Transportminister Hans-Chr. Schmidt (V) nu har fremsat et hastelovforslag, der sætter stop for kommunernes "spareiver" på privatvejsområdet.

Lovforslaget fremsættes med bred tilslutning i Folketinget, hvorfor det vil blive besluttet.

Hermed skulle der gerne være sat en effektiv stopper for flere kommuners planer om at "forære" veje væk til villaejerne - for på den måde at spare penge på de kommunale vedligeholdelsesbudgetter.

Lovforslaget kommer til at gælde fra nytår, men for så vidt veje, der ikke allerede er overdraget til husejerne ved skriftligt brev, gælder lovforslaget som en overgangsordning med tilbagevirkende kraft.

Med lovforslaget er det fastsat, at en kommune fremover alene kan overdrage en vej, såfremt dette sker ud fra rent trafikale vurderinger. Endvidere skal en sådan overdragelse varsles 4 år i forvejen og vejen skal inden overdragelsen sættes i stand - således som den skal holdes fremover - og der skal udarbejdes en tilstandsrapport for vejen.

Endvidere fastslås det, at en kommune - trods Statsforvaltningens tidligere afgørelse - ud fra nogle nærmere kriterier godt kan forestå betaling af belysning på private fællesveje.

Da Folketinget med lovforslaget meget klart har tilkendegivet sin holdning til kommunernes sparepraksis, tillader PL sig at gå ud fra, at de kommuner, der allerede har nået at nedprioritere veje alene ud fra sparehensyn, straks sørger for at rulle beslutningerne tilbage.

Ellers skal PL nok blive ved med at kæmpe, indtil det også sker, og så må kommunerne jo se på, om de vil tage chancen, eller om de igen skal have det at vide med flammeskrift af Folketinget.

Udgivet i Presse Arkiv tagget med fællesveje
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...