Ih hvor vi sparer! - Det ser bare grimt ud, det sviner, lugter og er brandfarligt

Som en steppebrand har det spredt sig over hele Danmark, så kommunerne har lært af hinanden at lave hømarker. De har lært hinanden at nedprioritere en række offentlige arealer, så der ikke længere er græsarealer, hvor der slås græs 20 gange om året, men det er blevet til græs– og ukrudtsmarker, der slås 2 gange om året. Mange borgere har fået reduceret de udendørsarealer, de har haft til rådighed til boldspil, grill og hygge. PL frygter, at der vil blive stadig større problemer med disse arealer, hvor ” vi sparer” så der kommer brakmarker rundt i boligområderne. Vi har tidligere advaret mod dette ”angreb” på allergikere fra blomstrende græsser og Bynkeambrosie. Der vil for naboerne og brugerne være problemer med ukrudtsfrø, samt rotter og insekter f.eks. flåter og myg. De gamle græsarealer vil skifte karakter over årene, således at andre ukrudtstyper f.eks. tidsler vil blive mere fremherskende. Kommunerne skal vel til at købe nye store maskiner der kan slå ukrudtsmarkerne, der skal slås 2 gange om året, men så skal der bjerges hø. Ellers vil det ligge og rådne og have mug eller være tørt og kan brænde.
Så er spørgsmålene om vi skal til at se høstakke inde midt i byerne, så det kan brændes, eller skal man nu til at køre det væk? Det er et selvskabt miljøproblem, hvis man nu skal køre det væk i stedet for, at græsset som tidligere bare blev liggende. Men miljøhensyn er der nok ikke nogen, der har tænkt på. Her er det igen pengene, der taler.
Eller hvad skal kommunerne egentlig gøre? Det spørger vi vore medlemmer om med denne artikel - måske skal vi til at have kommunale gedepassere eller skal landmændene kunne hente grønfoder til at lave ensilage. Jo, der er mange muligheder.

Der er mange grundejerforeninger og boligforeninger landet over, der mere eller mindre påtvunget skal vedligeholde store grønne arealer. Mon man ikke også her vil se på, at man kan spare på græsslåningen. Jo, men her er beslutningsprocessen så tæt på brugerne af arealerne, der selv skal tage beslutningerne, at det er dem selv, det går ud over. Så landsformanden for PL, Allan Malskær, tror ikke, der vil være ret mange steder, man vil følge det dårlige eksempel fra kommunerne. Men til gengæld vil det være svært for kommunen, at håndhæve krav overfor en grundejerforening om hyppig græsslåning, når de nu selv er sprunget over, hvor gærdet er lavest.

Men vi opfordrer til at borgerne protesterer, når der er gener som følge af de kommunale besparelser, og hvis der er brandfare mv., så skal kommunerne efter PL’s opfattelse forebygge.

Vi kan som en lille sommerjoke oplyse, at fysikeren Freeman Dyson i 1999 angav høet som den vigtigste opfindelse i det seneste 2000 år, da han mente, det havde stor betydning for udviklingen af nordlige bycivilisationer, så som Wien, Paris, London, Berlin, Moskva og New York.
Så kom ikke og sig, at kommunerne ikke gør noget for udviklingen.